Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 164 —-
sommernat, skyver op den hvite grinnen dernede
og gaar spejdende videre, mens grinnen faller til
igjen a sei sell. Pludseli stanser hun, natluftener
henne for skarp; og me en frysenes bevægelse
lægger hun begge albuer inn til siden, griper me
én hann i hver af kaapens skinnkanter og slaar
dem over hverandre fremme paa maven, saa
kaa-pen sitter tæt og stramt omkring henne —
fortsætter saa sin gang, spejdende opover...
Som naglet til træe staar jei der og stirrer paa
henne som paa et syn — intil jei endeli samler
mei volsomt sammen, river mei løs, og styrter
afsted nedover mellem træstammerne, ut a
skoven og frem paa vejen i mot henne...
Hun er stanset ve lyden a de tørre grene som
knaser under mine trin, og staar der stille og
smiler mei imote me et stort, sanseli smil; og da
jei nsar henne og slaar armene om henne og vil
kysse det ihjel det dejlie smile, skyter hun
skøjer-agti kroppen frem saa vore legemer berøres fra
overst til nederst og jei gyser a vellyst — men
hode kaster hun i det samme tilbake, saa munnen
me cle smilende vellystie læper ungaar mine kys —
og de faller isteden som illregn ned over den
hvite fyldie hals...
>—Tak. tak! at Di kom, hvisker jei saa og
skyver henne lempeli ut fra mei for aa faa se paa
henne — kjære, kjære, hvor jei er gla at Di kom ! ..
Saa sier hun blott— :
— Du ! jei kan ikke for at jei har maattet la dei
gaa her og vente saa længe...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
