Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lig magt, hvis væsentlige opgave det er at holde
digteren i ørene, saa han ikke løper lybsk. Dryden har
nu indset, at metrum og rytme har sit eget
psykologiske indhold og sin musikalske rækkevidde, og at
det er likesaa vigtig for digteren at studere dette som
at tænke paa indhold i sit digt. Dryden vet fra nu
av at form og indhold i et digt maa virke sammen
for at det skal naa helt frem; denne viden er
grund-draget i Drydens senere lyriske digtning.
Ikke saa at han vinder frem overalt. For ogsaa der
oplever vi skuffelser til at begynde med. Kommer en fra
den pragtfulde lille Sangen til Sta. Cecilias dag, i
1687, til Drydens næste lyriske arbeide, fra 1688,
hans Britannia rediviva, digtet til arveprinsens fødsel
— saa virker det som et stygt tilbakefald til den
allerværste maner han nogensinde har været borte i, den
panegyriske ode i Pindarstilen. Teknisk set er der
rigtignok den forskjel at Britannia rediviva undgaar
det fuldstændig regelløse, og ganske meningsløse,
mangelen paa versemaal som præget Pindaroden. I oden
til arveprinsen marscherer der isteden op en række
statelige kupletter. Men hvad diktion og indhold
an-gaar er oden til arveprinsen ilde, mindst likesaa ilde
som selve den pindarske ode til kong Karls minde
3 aar før. Tilbakefaldet til gammel slendrian, med de
uhyrligste overdrivelser, de søkte lignelser, og de
smakløse idéassociationer, er dog forklarlig, om end
ikke egentlig undskyldelig. Det var i den officielle
egenskap av hofdigter Dryden her tok til orde — og
Stuart-hofifet hadde sin poetiske etikette og sin poetiske
jargon, som den officielle repræsentant for digtekunsten
pent maatte lystre. Hofdigtningen under de to sidste
Stuarter bestaar, paa den ene side av slike forvridde
oder, paa den anden side av de nærmest
upaa-klædte vers i Rochesters maner. I sit høitidelige digt
i anledning av arveprinsens fødsel hadde da Dryden
virkelig ikke noget andet at gjøre end at følge moten
•— hvad der naturligvis har faldt ham saameget lettere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
