Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
nåar hun smilte — det übevisste raffinerte ved hende
—. Et eller andet, som satte min fantasi i bevægelse,
som fik mig til at digte eventyr om dem — eventyr,
som jeg vilde opleve —. En dame var jeg forelsket
i, fordi hun hadde saan vidunderlig dyprød silke*
kjole paa, første gang jeg saa hende — ganske svart
i folderne som de mørkeste roser — jeg tænkte mig
hende altid i den. Og dig den gangen i Viterbo —.
Du var saa fin og stille og tilbakeholden, liksom
med hansker helt ut til fingertupperne baade md*
vendig og utenpaa — og et glimt i øiet, nåar vi
andre 10, som du vilde gjerne leke med, men kunde
ikke og turde ikke —. Da var jeg forelsket i den
tanken at se dig løssluppen og leende —.
Men aldrig før har jeg elsket — et andet, levende
menneske.»
Han saa bort fra hende et øieblik — stirret mot
springvandets søile, som funklet i maanelyset. Og
han kjendte den nye følelse stige og funkle slik i
sig selv — og hans sind var fuldt av nye ord, som
sprang i ekstase over hans læber:
«Forstaar du, Jenny — jeg elsker dig saan, at jeg
synes alt andet er likegyldig. Jeg sørger ikke over,
at du ikke elsker mig — for jeg vet, du vil komme
til det en dag — jeg føler jo, at min kjærlighet er
netop slik, at den vil faa det til at ske —. Jeg har
tid til at vente, for det er vidunderlig at elske dig
slik -.
Da du sa det om at la dig traakke ned — kaste
dig under lokomotivet — da var der noget, som
hændte med mig. Jeg visste ikke selv, hvad det
var, jeg visste bare, jeg orket ikke høre dig si slik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
