Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331
dernede, fjeldlandet med de stolte og strenge linjer
og de solsvidde farver.
Et par dage efter reiste hun til Berlin. Hun gik
i byen nogen dage — var paa gallenerne. Men
hun følte sig træt og fremmed og vildfarende. Saa
drog hun videre til Munchen.
I Alte Pinakothek saa hun Rembrandts hellige
familie. Hun tænkte slet ikke paa det som maleri
— saa bare paa den unge bondekone, som sat endda
med serken trukket bort fra det melkespændte bryst
og saa paa barnet sit, som var sovnet ind. Kjær*
tegnende tok hun om den ene lille bare foten hans.
En styg liten pøbelunge var det, men struttende
sund — og han sov saa godt og var deilig og søt
allikevel. Josef tittet paa ham over morens skulder.
— Men det var ingen gammel Josef, og Maria
var ingen jordfremmed himmelbrud —. Det val
en kraftig middelaldrende haandverksmand og hans
unge kone, og barnet var deres begges lyst og
glæde —.
Om kvelden skrev hun til Gert Gram. Et langt
brev, ømt og bedrøvet — men det var et farvel for
bestandig.
Dagen efter løste hun billet direkte til Florens.
I det første daggry sat hun ved kupévinduet efter
en søvnløs nat paa toget. Vildbækkene sprutet hvitt
nedover skoggrodde fjeldsider. Det lysnet mere og
mere, og byerne hun kjørte forbi blev mere og mere
italienske av karakter. Rustbrune og mosegyldne tak*
sten, loggiar paa husene, grønne tremmejalousier
mot rødgule murvægger, barokke kirkefacader, sten*
broers buerækker ut i elven — skilterne paa sta*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
