Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
mange, var ikke nok for hende. For hende var det
bedre at undvære end at nøies —.
Aaja husket dem vilde hun nok. Men dæmpet
og digtet om paa minderne om den korte, smerte*
blandede lykke og den bitre, angerfyldte kval. Med
tiden vilde hun vel prøvet at viske halvveis ut
mindet om den mand hun hadde øvet en blodig
uret imot —.
Og nu bar hun kanske hans barn
Men det var jo umulig. Det var jo menings*
løst at ligge og gruble paa det —.
Men hvis det var sandt —
Jenny sovnet tilslut — det var ganske lyst ute
allerede da. Hun sov tungt og drømmeløst. Men
da hun for op, vidvaaken, var det ikke stort lysere.
Himlen var litt gulere ute over havens trækroner,
og fuglene pjutret søvnig derute.
Og de samme tanker var der i det samme øie*
blik. Jenny skjønte, at hun fik neppe sove mere
den natten. Og resignert gav hun sig paany til
at tænke dem igjennem.
111.
Heggen reiste og oberstløitnant Jahrmann og
hans ældste datter kom tilbake. Og de reiste igjen
til en gift søster av Fransiska. I
Cesca og Jenny var alene paa Tegneby igjen.
Saa gik de hver for sig, fortapt i sine tanker.
Jenny var sikker paa nu, at hun var frugt*
sommelig. Men hvad det egentlig betød, hadde
280
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
