Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
nuftig paa den — ja om saa var da? For en stor
del var det jo meningsløs overtro, denne rædselen
for at faa et barn. Slikt hændte jo ret som det var
— skulde hun være daarligere end alle de arbei*
dersker, som greiet sig alene med barnet sit. Meste*
parten av skrækken sat jo i fra den tid, en ugift
kvinde i et slikt tilfælde maatte gaa til far eller
slegt og bekjende, at hun hadde moret sig og nu
maatte de betale omkostningerne — endda med ut*
sigt til aldrig siden at faa hendes forsørgelse over*
ført paa nogen anden. Og derfor med god ret
kunde forarges.
Men ingen hadde ret til at forarges over hende.
Ilde var det naturligvis med mama. Men herregud,
nåar et voksent menneske forsøkte leve livet efter
sin samvittighet, saa fik forældrene tie stille. Hun
hadde prøvet at hjælpe sin mor det hun kunde,
aldrig plaget hende med sine sorger — aldrig skjemt
ut sit rygte heller for nogen letsindighets skyld —
flokseri eller rangel. Men der hvor hendes egen
mening om ret og uret skilte sig fra godtfolks, fik
hun følge den — selv om det vilde gjøre mama
vondt, at godtfolk snakket übehagelig om hende.
Og var hendes forhold til Gert syndig — saa
var ialfald ikke synden den, at hun hadde git for*
meget, men forlitet. Og hvordan saa det endte,
fik hun lide for det — og hadde ikke lov til
at kny.
Forsørge et barn maatte hun vel kunne likesaa
godt som alle de piker, der ikke kunde tiendeparten
saa meget som hun. Litt penger hadde hun da i
behold endnu, saa hun kunde reise bort. Var det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
