Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
Jenny lo litt haanlig:
«Aa jeg forstaar, hvad du mener. — For mig er
det like bindende, at jeg har villet tilhøre Helge
— har lovt det — og ikke kan staa ved mit ord.
Like ydmygende — kanske mere, end om jeg hadde
været hans —.»
«Du vil ikke si det samme, nåar du engang træffer
en mand, som du kan elske med en stor og sand
kjærlighet,» sa Gram sagte.
Jenny tråk paa skulderen:
«Tror du forresten paa den store og sande kjær*
lighet, som du sier, du da?»
«Ja Jenny.» Gram smilte svakt. «—Jeg vet, at
selve uttrykket forekommer dere unge nuomstunder
komisk. Imidlertid tror jeg paa den —av gode
grunde.»
«Jeg tror, hvert menneskes kjærlighet er som det
er selv — den som er stort anlagt — og sandfærdig
mot sig selv — tøiser sig ikke bort i smaaforelskelser —.
Jeg trodde, at jeg selv —.
Men jeg var otteogtyve aar, da jeg traf Helge,
og jeg hadde aldrig været forelsket — og jeg var lei
for det og vilde gjerne prøve —. Han var for*
elsket, varmt og ungt og oprigtig, og det fristet mig.
— Saa løi jeg for mig selv, akkurat som alle andre
fruentimmer — der faldt varme over mig fra ham, og
jeg skyndte mig at indbilde mig selv, at jeg var
varm. — Endda jeg visste jo det, at den illusion kan
man ikke holde liv i længe — ikke længer end til
der kræves litt av ens kjærlighet. — Og andre fruen*
timmer, de begaar denslags i al uskyldighet, for de
vet ikke forskjel paa godt og ondt og lyver altid for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
