Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
Og saa likte hun hende ikke. Hun følte en ren
fysisk antipati mot denne fru Gram, som sat der og
snakket ivei.
Det var Helges træk som paa fotografiet. Den
høie, litt snevre panden og den fint buede næsen
og de like, mørke bryn og den lille munden med
de fine, tynde læber og haken, som var en smule
spids.
Men der var et uttryk om hendes mund, som
om alt hun sa, var spydigheter — et spotsk og
ondskapsfuldt drag i alle ansigtets fine rynker. Og
de store øine, som var saa sjelden vakkert skaaret
og ganske emaljeblaa i det hvite, var haarde og
stikkende — de store mørkebrune øinene. De var
meget mørkere end Helges.
Vakker maatte hun ha været — sjelden vakker.
Og allikevel følte Jenny sig aldeles sikker paa det,
hun før en enkelt gang hadde tænkt — at det var
neppe med glæde, at Gert Gram hadde giftet sig
med hende. Nogen dame var hun hellerikke — efter
sprog og væsen at dømme. Skjønt der var nu for*
resten saa mange pene smaafrøkner av middelklassen,
som blev rigtige kjærringer, nåar de hadde været
gift en stund — sittet indelukket i et hjem og kjæglet
sig gjennem tilværelsen med tjenestepikesorge og hus*
væsen nogen aar —.
«Ja kandidat Gram bad mig gaa op og hilse Dem
fra ham,» sa Jenny. Hun følte det pludselig umulig
at omtale ham som Helge.
«Ja han var jo bare sammen med Dem i det
sidste — i de sidste brevene sine nævnte han aldrig,
han hadde været sammen med andre ialfald. — For*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
