Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
længes saa efter dig — jeg kan næsten ikke tro paa,
ser du, at jeg har dig. Jeg vil være hos dig — jeg
vil ikke gaa alene og længes efter dig hele den
lange, forferdelig lyse vaaren —.
— Opover gjennem Smaalenene laa der vasne sne*
striper i skogbrynet og bortunder stengjærderne. De
vissenbrune jorder og de oppløide åkrer bredte sig
utover med milde farver, og her, hvor himmelkup*
pelen fik hvælve sig videre, falmet det skræmmende
sterke blåa blidelig ned mot horisonten. Skogaasernes
lave bølgelinje laa langt ute, men de enkelte frit*
staaende trægrupper ute i jorderne tegnet sit knip*
lingsverk av grener mot luften.
De gamle gråa gaarder skinnet som sølv og de
nye røde uthus brandt i farven. Granholtet skinnet
saftig olivengrønt, og bjerkesnaret stod rødviolet mot
det, og aaspestammerne lysegrønne.
Aaja, det var vaaren. De hidsige farver brænder
en liten stund, til alt blir tindrende guldgrønt og
skinner av livssaft en stund, for at mørkne og modes
til sommer paa nogen uker. — Vaaren, da ingen lykke
er lysende nok —.
Kvelden faldt, mens toget suste opover. De
sidste lange røde solstraaler skjøt over en aasrand.
Saa var der bare paa den skyløse himmel et gyldent
skjær, som sluknet uendelig langsomt.
Da toget kjørte fra Moss, stod aaserne kulsvarte
mot den grønklare himmel. Og speilingen var endda
svartere, gjennemsigtig svart i den glasgrønne fjord.
En eneste stor og gylden stjerne stod over aasen, og
dens billede dernede i våndet rislet utover som en
tynd strøm av guid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
