Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
tanke om, at „civilisationens jätte-steg", i Sverige
og Norge, ja i Vermland, som hos os, med Dampkraft
nedtramper disse Levninger af svundne Tiders ryslige
Barbari. Jeg vilde endog give mine Landsmænd det
Raad, at de (for den skandinaviske Ides Skyld) lader,
som om Turister, der lovsynger Gjæstfrihed, i Stilhed
regnedes for en Landeplage.
I Kristinehamn maatte jeg „dröje" til ud paa
Eftermiddagen, og gik saa paa Dampbaad over Vener,
i straalende Vejr, mellem mange Stenøer, til Karlstad
paa Tingvallaø mellem Klarelvs to Arme, i en frodig
flad Egn, dog ikke helt uden Stenkuller. Elven var
ikke sunken saa meget, som i Tørken ventes kunde.
Venern stod desuden højt; i de sidste Maaneder var
den vel sunken lidt, men neppe af Tørken. Baade en
Skibskaptejn paa Vener og Folk i Karlstad paastod
bestemt, at Vener er uafhængig af Tørke og Regn, at
den stiger og synker paa 7 Aar tilsammen, med 7
Aar mellem hver to højeste Vandstande, og mellem
hver to laveste. I Vinter skulde den have staat paa
sit Højeste. Jeg hørte senere, oplyste Folk (der dog
ikke bode i denne Egn) ytre Tvivl. Om Vetter siges
jo noget Lignende. — Karlstad er ved at rejse sig
elegant og regelformet efter Branden. Stenbro var
endnu i Vorden, og Støven besværlig endog for en
Kjøben-havner, vant til i Blæstvejr at aande mer Støv end
Luft,
Opsøgte Lektoren, som lærte mig meget om
Dialekt her og ved Kristinehamn, der er temmelig ens,
og neppe synderlig forskjellig fra Bergslagens, der
siges at nærme sig til Vestmansk og Neriksk. Dia-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
