- Project Runeberg -  Kirkens Historie. Fra Profeten Josephs Död, tilligemed En Kirkehistorisk Kronologi /
49

(1883) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KIRKENS HISTORIE.

49

Han spurgte mig derpaa, om Josepli Smith havde mere end én
Hustru, hvortil jeg svarede ja. For at belyse dette Princip nærmere
spurgte jeg Professoren, om han troede paa Bibelen og Opstandelsen,
hvilket han besvarede bekræftende. Derpaa spurgte jeg ham, om han
troede, at Forældre og Börn, Mand og Hustru vilde gjenkjende
hverandre i Opstandelsen, og om Forældre og Börn vilde nære den
samme Kjærlighed for hverandre der, som de havde her i Livet. Han
svarede ja og sagde endvidere, at han troede, at deres Fölelser vilde
blive endnu inderligere end her paa Jorden.

Jeg sagde derpaa: „Vi se ofte i Kristenheden, at en Mand
ægter en Hustru og avler Börn med hende; hun dör, og han ægter en
Anden og atter en Anden, saa at der gives Mænd, der have havt
fem eller sex Hustruer, og Börn med dem alle. Dette anse alle
Kristne for Ret, naar en Mand blot har én Hustru ad Gangen. I
Opstandelsen opstaar denne Mand tilligemed alle hans Hustruer og
Börn, og hvem skulle de tilhore? Om Manden blot maa beholde én,
hvilket af dem skal det saa være?"

Professoren svarede, at han aldrig havde tænkt paa Sagen i det
Lys för og sagde, at han troede ikke disse Kvinder og Börn vilde
tilhore nogen Anden end den, de tilhörte i dette Liv.

„Godt," svarede jeg, „De anser jo Stedet, hvor Gud, Englene og
de celestiale Væsener bo, som rent og helligt; vilde Herren tillade
Noget at existere i sin Nærværelse, som er ondt? Og hvis det er
ret for en Mand at have flere Hustruer og Börn i Himmelen paa
samme Gang, er det da saa urimelig en Lære, at en Mand kan have flere
Hustruer og Börn paa samme Tid her i Livet, som Tilfældet var med
Abraham og mange af Oltidens Profeter? Eller er det mere syndigt at
have flere Hustruer paa én Gang, end flere Hustruer efter hverandre til
forskjellige Tider?"

Han svarede: „Jeg ser ikke noget mere urigtigt i at en Mand har
flere Hustruer i dette Liv end i det tilkommende, eller i at han har fem
Hustruer paa én Gang end paa fem forskjellige Gange. Jeg maa
erkjende, at det er et ret Princip og overensstemmende med Bibelen, og
jeg kan ikke se noget urimeligt i det."

Ved sin Tilbagekomst havde de en mærkværdig Hændelse, i hvilken
en sekterisk Præst var Hovedmanden. Vi ville gjengive den i Præsident
Youngs egne Ord:

„Vi vare paa Rejsen fra Philadelphia til Nauvoo og rejste
afvexlende med Dampskib og Jærnbane. Medens vi vare paa Dampskibet,
som var helt ladet med velklædte Passagerer, blev jeg tiltalt af en
Campbellitpræst, som ivrede meget for at vi skulde have en Debat
angaaende vore forskjellige Troesbekjendelser. Efter Passagerernes Önske
var jeg villig dertil og udviklede for dem vor Religions Principer. Det

4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jakirkehi/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free