Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Slingringer. nu omstunder har vendt
tilbage til, eller som vi nu omsnrnder
har begyndt at stjonne er den ene rette.
Hielm blev forste Gang valgt til
Stortingsreproesentant i 1830. Han var
da 48 Aar gammel, — altsaa allerede
udover Livets Middellinfe, udover den
kraftigste Mandsalder, Forsaavidt kom
han for sent ind i det offentlige Liv.
Men iovrigt kan det siges, at han kom
i et for ham beleiligt Tiospunkt, — det
vil sige paa en Tid, da det offentlige
Liv i Norge frembod et saadant Milieu
og stillede saadanne Opgaver, der nogen-
ledes svarede til hans Anlæg og Evner.
Det er bekjendt, at der i Aarene
omkring 1830 foregik et Omslag i vor
Historie, — at der idisse Aar indtraadte,
ifølge en Sanwirken as ydre og indre
Aarsager, et Gjennembrrtd i Folkets
Aandsliv. Tiden nærmest efter 1814
var væsentlig en Stilstandsperiode. Lan-
dets økonomiske Nodstilstand, Felelsen
af at den i 1814 grundlagte Tingenes
Orden endnu var saa ubefæstet; saa utryg,
—- Folelsen af at Norge med sin frie-
dcmokraliske Forsatning stod saa uhygge-
lig isgl«eret under-· den allevegne raadende
Reaktiorpog den hellige Allianres Herre-
dømme i Europa, — Skrækken, der stod
af de paa en saa truende Maade indledede
Forsøg fra Kongedommets Side paa at
faa Grundloven omstobt, bag hvilke man
troede at ojne svenske Overhojhedskrao og
Amalgamationsbestreebelser, — alt dette
og mere til virkede gjennem en Række
Aar til at kue og forknytte og hindre
alle fremadskridende Bevægelser paa
Aands- og Forfatningslioets Omraader.
Man var optaget af Strævet for Foden
og af de rent praktiske Opgaver, som
Indredningen as den nye Stat, Jstand-
bringelsen af et ordnet Pengcvoesen oso.
frembød, — eller man var optaget af
Vagtholdet om den frie Forsatning mod
de udenfra paa den rettede Angreb; det
gjaldt i saa hoj Grad at hævde og sor-
fvare det engang vundne Standpunkt, at
der ikke blev Rum tilovers sor nogerr
Tanke om at fortsætte, drage de videre
Konsekvenserf af, hvad der var vundet-·
— Men saa - i Aarene omkring, ——.
nærmest forud for 1880 — blir Trykket
lettet; »Baandene· som havde hemmet den
nationale Udvikling, blir løst, — det
ene efter det andet. Der indtræder gode
Tideri økonomisk Henseende; Finanserne
bringes i Orden ; Statens Kredit blir
reist; Næringsveiene blomstrer op. Karl
Johans Grundlovsproposirioner blev til-
bageoist paa en slig Maade, at der ikke
længer stod nogen Skræk af dem, naar
de fremsattes paany; hans Krig mod 17.
Mai endte ligeledes med et Nederlag for
harn og en Sefer for Folket. Den hel-
lige Allianee, det store Skræmsel, tvinte
bort som et Luftsyn, skrumpede ind til et
blot Ord. Julirevolutionen aabnede Ud-
sigten til en ny, lasere, bedre Tidsalder;
— et friskt, stærkt Frihedens Prrst gik
gjennem den europæiste Verden.
Under Indflydelse heraf var dets at
Gjennembruddet skete i det norike Aands-
og Forfatningsliv. Man begyndte atter
at aande frit hertilland3. Man begyndte
at føle sig tryg i Besiddelsen af den i
1814 grundlagte Forsatrring og kunde
altsaa tænke paa at drage dens Konses
koenser· Nationalaanden blev saavidt
løftet og styrtet, at den folte Kraft og·
Kald til at give sig i Kast med de ideelle
Opgaver, der havde ligget hen siden 1814
—- under Trykket af den okonomiske
Nodslilstand og de andre Missternninger.
Det blev nu Tid til at gaa over fra De-
fensiven til Offensiven, — det blev nu
en Tid for Resormer og Nydannelser, —-
i Literatnren og i Politiken. Vi moder
de forste Begyndelser til et liberalt
og nationalt Parti, — en Opvosi-
tivn af en helt anderledes dybtgaaende
Art, med et helt anderledes omfattende
og klart opfattet Program end de tid-
ligere forekommende Rorelser eller Bevæ-
gelser i opposrtionel Retning, — Fran-
dorerne i 1821 og 1818. Som Fører
og Foregangsrnand for denne nye Opposi-
tivn maa nævnes Jonas Anton Hielm.
Blandt de Formaal, som den tog Sigte
paa, maa fremhæves"«: Indskrænkning af
Embedsmandsvælden i Stat og Kommune,
er- talrigere, tættere sammensluttet Skik-præ-
sentation af Bondeklassen, Folkets Kjerire,
inden Storlingene, Indførelse as kolnmus4
« genstjerne svarte:
nalt selvstvrtz Avmsunalsorvaltiringens
Omdannelse i Overensstemnrelse med den
frie Statsforfatnings Grundprinciper. ende-
lig Gsennemsorelse af Rorges Ret som
suveræn Stat og Hævdelse af dets jevn-
bprdige Stilling inden Unionen. Hiellu
var med i Arbesdet for alle disse For-
maal. Men særskilt blev Hævdelsen af
Norges Ret og Rang som supercen Stat
paa Instiiutionernes saavelsom paa Sym-
bolernes Omraade den»Sag. han udkaas
rede sig til sin politiske Liosopgave. Hans
Hedder og Fortjeneste er fremfor alt dette,
at han er den forste, som har optaget
Unionssporsmaalet til Behandling i hele
- dets Vidde og Bredde, — den første-, som
uden Forbehold, klart og bestemt har paa-
vist, hvor lidet Unionens fakriste Ordning
stemmer overens med dens retslige Grund-
princip, —- dcn første, som har opstillet
de Krav, der maa gjennenrfores, for at
ikke Grundlovens forste Paragraf: Norge
er et frit, selvstændigt Rige, skal staa
der som en Usandhed. Dette er hans
Harder, og den er saa stor, at man skulde
tro, at den maatte sikke ham en Plads
i forste Række blandt dem, hvis Navne
Rationen bevarer ien taknenrmelig,Exins
dring.
o
Jeg siger, at Hielm er den forste,
· som har optaget Unionsspørsmaalet til
Behandling i hele sin Vidde og Bredde-·
Der havde nemlig ogsaa forud for hans
Optræden været rort lidt ved det. Saa- · -
ledes forekoln der blandt de saakaldte
Florske Motioner, fremsatte paa Stor-
tinget 1818, et Sporsmaal om hvorvidt ·
diplomatiske Anliggender, der særskilt an-
gaar Norge, blir ekspederet direkte gjennem
Staisraadsaskelisigen i Stockholm. Det
hcdte, at Flok blev hjalpet ved Affattel-
sen af disse Motioner af Hjelrm som var
hans gode Ven og boede i samme Hus
som han iEtagen ovenover. Derom
fortaltes i Samtiden følgende Historie:
Flok mødte engang paa Gaden Advokat·«
Morgenstjerne og spurte ham, hvad han ·
syntes om hans Motioner, hvortil Mor-
—»Jeg· siger med den
hellige Skrift; —- sligt haver du ikke af
dig· selv, men af ham, som er over dig«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
