Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Taterliv. 265
mindste havde 10 Daler, som han havde viist dem
i Kroen, fordrede jeg, at han forst, før han gik,
betalte sin Gjæld. Jo, det skulde han nok. Jeg
gav ham en gammel Læderkuffert at pakke sine
Ting ind i, og mindede ham gjentagne Gange om
at betale. Ja, nu havde han været og betalt
Skomageren, og paa sin Vei til Byen vilde han
gaae ind i Krer og afgjøre det med Kromanden.
Han gik; men jeg vilde nu prøve, om han holdt
Ord, og gik selviForveien ubemærket af ham. Da
han kom til Omdreiningen til Kroen, gjorde han
imidlertid Venstre om og gik ad Byen til. Da
stillede jeg mig —- tilligemed min Kones Broder,
som var i Besøg hos mig-i Veien for ham og
spurgte ham kort og bestemt: Har De betalt Kro-
manden? Han satte da Læderkufferten, som han
bar paa Ryggen, fra sig, løftede en stor Knippel,
som han bar iHaanden, truende op imod mig og
sagde: »Gjorde jeg Dig nu Din Ret, Din
sorte Satan! faa slog jeg Dig ihjel paa
Stedet«. —
Dette var da det ene Sted,— hvorfra Jørgen
i sin til Offenlighed bestemte Biographi venter
sig et godt SkudsmaaL Det kan endnu tilføies,
at Præsten ikke lod ham slippe, men rolig tvang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
