Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Taterliv. 263
» Folk til, og han var undsluppen dem. Dersom
jeg imidlertid vilde lade Christen sætte under
Tiltale for Tyveri, vilde hin Anden og han selv
(J.) staae frem som Vidner. Det blev fortalt
med en saadan Sikkerhed og Trovcerdighed, at
jeg begyndte at vakle. Jeg kaldte Christen for
mig, men blev strax slaaet ved den uskyldigste
Uvidenhed om Alt det, han blev beskyldt for;
Betrceklet havde han aldrig seet, han havde aldrig
mødt J. hverken ene eller med en Anden paa det
angivne Sted. Jeg kunde fornemme paa det
Hele, at han loi ikke, og at jeg maatte holde
Lyset for J. Min Kone, som har et slarpere
psychologist Blik end jeg, var iøvrigt hele Tiden,
mens dette stod paa, vis paa, at J. lei, da hun
med Bestemthed vidste, at intet Flaesk var stjaalet
fra os, og da hun desuden gjennemskuede J.s
Plan at faae begge de andre Karle sjernede, for
at han selv kunde blive antaget i min Tjeneste.
At han havde loiet med Hensyn til den anden -
Karls Sygdom, blev ogsaa snart opdaget. Frem-
deles kom Kromanden til mig og fortalte-, at J.
en Aften, da han havde taget sig en Taar over
Tørsten, i Krostuen havde givet Meddelelser om
» sit foregaaende Liv tilbedste, som aldeles ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
