- Project Runeberg -  En Hedereise i Viborg-Egnen /
220

(1867) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

220 Taterr.

milie, og jeg maatte daglig taale saamange Ydmygelser for
deres Skyld, at jeg tilsidst fik Afsky for dem, og sorbandede
hver Time, som jeg havde tilbragt imellem dem, og fra den
Tid kunde jeg ikle udholde Synet af dem; det gik endog
saavidt, at jeg deelte Almuens Tvivl om deres Ærlighed,
og jeg vilde ikke engang kysse min Moder, naar hun stundom
besøgte mig, men skyede hende, som et Væsen, der stod langt
under mig. J disse Grundsætninger voxede jeg op, og be-
gyndte at faae lidt Omle i Hovedet, men jeg var svag af
Helbred, og mere end en Gang har jeg gjort den Erfaring,
at en vis Hang til Ørkeslaahed var mig medfon Jeg
skulde nu lære at arbeide, men det smagte mig ikke, og naar
jeg om sSommeren saae Skoierne lade strække sig omkring
ved Digerne, hvor de holdt deres Maaltider, saa tænkte jeg:
»Nei, jeg vil være fri som dem, men ikke følge med dem;
thi nu kunde jeg aldrig faae Mod til at tigge.« Saa
fandt jeg paa et Middel til at faae mit bedste Tøi paa, og
snart sluttede jeg mig til dem for et Par Dage, til jeg kom
afveien, og saa maatte min Undseelse vige, og jeg blev tvun-
gen as Sult til at tigge. For ikke at blive antaget for en
Tater, stiftede jeg Navn, og sagte bestandig syd paa, hvor jeg
vidste at der ingen Reisende mødte mig. Paa Spørgsmaal
om, hvorfra jeg var og i hvad Ærinde jeg reiste, vidste jeg
altid at finde paa Svar, uden at komme Sandheden sor
nær, og jeg antoged for et foraldrelost Barn, som var over-
ladt til sig selv. J den’ milde Aarstid tilbragte jeg ofte
Nætterne under aaben Himmel, eller i en Holade, men naar
Vinteren begyndte, vakte mit pjaltede Udseende mere Med-
ynk; og af lutter Omsorg sor mit Vel arresteredeo jeg og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/iviborgegn/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free