Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 En Hedereise i Viborg-Egnen.
Karen vilde ikke svare et Ord andet end Ja
eller Nei, enten fordi jeg ikke forstod at tale
med hende, eller fordi hun nu engang er taus.
Peer fik vi med til at hente Kirkeuoglen hos Sko-
lelæreren (der ikke var hjemme) og vise os Kirken.
Da han reiste sig, tabte han meget i Anselighed;
de Folk ere vante til at tage sig ud siddende.
Naturligvis søgte jeg med Forsigtighed at fore
Talen over paa ham selv og Karen; men saadan
en gammel Kyrasfer er snu, og engang syntes
det mig af et Sideblik, han kastede paa mig, at
han gjættede, hvad jeg vilde. Paa hans. anden
Side gik imidlertid Skolelærer Kirkegaard og
viklede ham umærkelig ind i nogle Smaating, om-
trent thve Aar gamle, hvoraf fremgik, hvad jeg
ikke havde vidst for, men allerede har fortalt an-
tjojpoudo, at Peer havde været gift førend med
Karen, og at han dengang havde været 40 Aar.
Jeg spurgte ham: Hvorfor giftede De Dem saa
sildig? — Jeg vilde have Li af mine unge Aar.
(Li, formodenlig det engelske gloe, Lystighed, Glæde).
— Paa Kirkegaarden, hvor han viste os nogle
Ligsten, han selv havde tilhugget meget net, fik jeg
ad en Omvei Anledning til at spørge, hvorlcenge
han havde kjendt Karen. — Siden jeg var ung.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
