Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Treogfyrretyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IVANHOE
303
tifold saa stor, vilde ikke formaa halvt saa meget som eders ringeste
Ønske. For eder er derfor Gaven kun af lidet Værd, og for mig er det,
som jeg skiller mig ved, endnu mindre. Lad mig ikke tro, at I dommer
saa forfærdelig ilde om mit Folk, som eders Landsmænd pleier at gore.
Tror I, at jeg sætter større Pris paa disse funklende Smaastene end paa
min Frihed, eller at min Fader tillægger dem noget Værd i
Sammenligning med sit eneste Barns Ære? Modtag dem, Frue — for mig er de
værdiløse. Jeg vil aldrig mere bære Smykker.«
»I er altsaa ulykkelig?« sagde Bowena, der følte sig slaaet af den
Maade, hvorpaa Bebekka udtalte disse Ord. »O, bliv hos os, hellige
Mænds Raad vil bringe eder bort fra eders vildfarende Tro, og jeg vil
være en Søster for eder.«
»Nej, Frue,« svarede Bebekka, og i hendes bløde Stemme og skønne
Ansigt var der det samme rolige Vemod — »det kan ikke ske. Jeg kan
ikke ombytte mine Fædres Tro som et Klædebon, der ikke passer for
det Klima, hvori jeg søger at leve, og ulykkelig, Frue, vil jeg ikke være.
Han, hvem jeg vier mit Liv i Fremtiden, vil være min Trøster, i Fald
jeg gør hans Vilje «
»Har I da Klostre, og agter I at ty til et af dem?« spurgte Bowena.
»Nej Frue,« sagde Jødinden, »men lige fra Abrahams Dage indtil
nu har der i vort Folk været Kvinder, som har viet deres Tanker til
Himlen og sine Barmhjertighedsgerninger imod Menneskene, som har
plejet de syge, bespist de hungrige og trøstet de bedrøvede. Blandt disse
Kvinder vil Bebekka tælles. Sig dette til din Husbond i Fald han
tilfældig skulde spørge om den Kvindes Skæbne, hvis Liv han har frelst «
Bebekkas Stemme skælvede uvilkaarlig, og der var en Ømhed i
Tonen, der maaske røbede mere, end hun egentlig vilde have ønsket. Hun
ilede med at tage Afsked med Bowena.
»Farvel,« sagde hun. »Gid Han, der har skabt baade Jøde og
Kristen , maa udøse over eder sine rigeste Velsignelser! Det Skib, som
skal bringe os herfra, har maaske lettet Anker, inden vi kan naa
Havnen.«
Hun gik sagte ud af Gemakket, medens Bowena blev tilbage saa
overrasket, som om hun havde sét et Drømmesyn. Den skønne
angelsachsiske Dame fortalte den sælsomme Samtale til sin Husbond, paa
hvis Sind den gjorde et dybt Indtryk. Han levede længe og lykkelig
med Rowena, thi de var knyttede til hinanden ved
Ungdomskærlighedens Baand, og de elskede hinanden dobbelt ved Mindet om de
Hindringer, der havde staaet i Vejen for deres Forbindelse. Det vilde dog
maaske være for nærgaaende at spøi’ge, om ikke Erindringen om
Bebekkas Skønhed og ædle Sind dukkede noget hyppigere op for hans
Tanke, end Alfreds skønne Ætling maaske i det hele vilde have
syntes om.
Ivanhoe udmærkede sig i Bichards Tjeneste og modtog stadig flere
Beviser paa den kongelige Naade. Han kunde være stegen til endnu
højere Æresposter, naar ikke den heltemodige Løvehjerte altfor tidlig
var bleven bortreven af Døden foran Borgen Chaluz i Nærheden af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
