Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Treogfyrretyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
WAi.TER SCOTT
sere, gav dem en bedre og sikrere Udsigt til at opnaa tabte Rettigheder,
end de med Rimelighed kunde haabe af en Borgerkrigs tvivlsomme
Muligheder. Kirken gav sin Velsignelse med al den Pomp og Pragt, som
den romerske Kirke med saa glimrende Virkning forstaar at udfolde.
Gurth fungerede i en prægtig Dragt som Riddersvend for sin unge
Herre, hvem han havde tjent saa trofast, og den højsindede Wamba var
ligeledes med, pyntet med en ny Hue og et saare pragtfuldt Sæt
Sølvbjælder. De havde delt Wilfreds Farer og Modgang, og de vedblev, som
de havde Ret til at vente, at faa Lod i hans lykkeligere Livsbane.
Men foruden disse til Husstanden hørende Personer var ogsaa baade
de fornemste Normanner og de fornemste Angelsachsere til Stede ved
dette prægtige Bryllup, som desuden kunde glæde sig ved almindelig
Jubel hos de lavere Stænder, der i de to Personers Giftermaal saa et
Pant paa fremtidig Fred og Forsoning mellem to Folkestammer, der
siden hin Periode er gaaet saa fuldstændig op i hinanden, at det er
ganske umuligt at sondre imellem dem.
Cedric oplevede at se denne Sammenslutning nærme sig sin
Fuldbringelse ; thi da de to Folk færdedes med hinanden i Samfundet og
giftede sig indbyrdes, tabte Normannernes Bingeagt for
Angelsach-serne sig, og disses raa Sæder blev mere afslebne. Men først under
Edward den Tredjes Begering blev det blandede Sprog, der nu
benævnes Engelsk, talt ved Hoffet i London, og først da synes den fjendtlige
Sondring mellem Normanner og Angelsachsere ganske at være
forsvunden.
Paa den anden Morgen efter dette lykkelige Bryllup blev Lady
Rowena af sin Kammerpige Elgitha underrettet om, at en Pige ønskede
at tale med hende og bad om, at deres Samtale maatte finde Sted uden
Vidner. Bowena undrede sig over denne Begæring, betænkte sig, blev
nysgerrig og bød til sidst, at Pigen skulde føres ind, og at Ternerne
skulde trække sig tilbage.
Hun traadte ind — en ædel og bydende Skikkelse, hvis yndefulde
og majestætiske Former snarere overskyggedes end skjultes af det lange,
hvide Slør, hvori hun var hyllet. Hendes Holdning var ærbødig, men
der var i den ikke den mindste Skygge enten af Frygt eller af noget
Ønske om at vinde Gunst. Rowena var altid rede til at anerkende
andres. Krav og tage Hensyn til andres Følelser. Hun rejste sig og vilde
have ført sin skønne Gæst til Sæde, men den fremmede saa paa Elgitha
og udtalte atter Ønsket om en Samtale med Lady Rowena under fire
Øjne. Aldrig saa snart var Elgitha nølende gaaet ud, førend den skønne
fremmede Kvinde til Fruen af Ivanhoes Forbavselse bøjede det ene
Knæ, trykkede sine Hænder imod sin Pande, bøjede sit Hoved til
Jorden og, uagtet Rowena stræbte at forhindre det, kyssede den broderede
Kant paa hendes Kjortel.
»Hvad betyder dette, Dame?« spurgte den overraskede unge
Ridderfrue, »hvorfor viser I mig en saa usædvanlig Ærbødighed?«
»Fordi jeg,« sagde Rebekka, idet hun rejste sig op og atter antog sit
Væsens vante, rolige Værdighed, »med fuld Ret og uden at overtræde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
