Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Toogfyrretyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IVANHOE
293
ride frem lmod Turneringspladsen. Hundrede Stemmer raabte: »En
Stridsmand! en Stridsmand!« Og trods Mængdens Fordomme og
forudfattede Meninger udbrod den i et enstemmigt Raab, da Ridderen red
ind paa Pladsen. Et nyt Blik paa ham tjente dog til at tilintetgøre det
Haab, som hans betimelige Komme havde vakt. Hans Hest, der paa en
lang Vej var dreven af Sted med den yderste Hurtighed, syntes at vakle
at Udmattelse, og hvor frejdig end Byttteren indfandt sig paa
Kamppladsen, syntes han enten af Svaghed eller af Træthed eller af begge
Aarsager næppe at kunne holde sig i Sadlen.
Paa Forespørgsel af Herolden, der æskede Forklaring af ham om
hans Bang, hans Navn og hans Hensigt, svarede den fremmede Bidder
redebont og kækt: »Jeg er en god Bidder og Adelsmand, der er
kommen hid for med Lanse og Sværd at kæmpe en lovlig Kamp for denne
Jomfru, Rebekka, Datter af Isak fra York, for at hævde, at den over
hende forkyndte Dom er falsk og usandfærdig og for at udfordre
Ridder Brian de Bois-Guilbert som en Forræder, Morder og Løgner, hvad
jeg vil bevise paa denne Kampplads med min Person imod hans ved
Guds, vor Frues og den gode Ridder, den hellige Georgs Bistand!«
♦ Den fremmede,« sagde Malvoisin, »maa først vise, at han er en
god Bidder og af hæderlig Byrd. Templet sender ikke sine Stridsmænd
frem imod navnløse Mænd.«
»Mit Navn,« sagde Bidderen og slog sit Hjelmvisir op, »er bedre
kendt, min Æt meget renere, Malvoisin, end din. Jeg er Wilfred af
Ivanhoe.«
»Jeg vil ikke nu kæmpe med dig,« sagde Tempelherren med hul og
forandret Stemme. »Lad dine Saar blive lægt, og skaf dig en bedre Hest,
saa kan det hænde sig, at jeg vil holde det for Umagen værdt at banke
dit drengeagtige Overmod ud af dig.«
»Ha, stolte Tempelherre,« sagde Ivanhoe, »har du glemt, at du to
Gange faldt for denne Lanse? Husk paa Kamppladsen ved Acre — husk
paa Turneringen ved Ashby — husk paa dit stolte Brovteri i
Botherwoods Gildeshal og paa den Guldkæde, du satte i Pant imod min
Beli-kviæske paa, at du vilde kæmpe med Wilfred af Ivanhoe og genvinde
den Ære, du havde tabt! Ved denne Belikviæske og den hellige Relikvi,
den gemmer, vil jeg erklære dig, Tempelherre, for en fejg Kryster ved
hvert Hof i Europa — i hvert af din Ordens Præceptorier — naar du
ikke ufortøvet kæmper med mig.«
Bois-Guilbert saa tvivlraadig om paa Rebekka, og med et rasende
Blik paa Ivanhoe udbrød han da: »Hund af en Angelsachser! tag din
Lanse, og bered dig paa den Død, du har nedkaldt over dig!«
»Tillader Stormesteren mig at kæmpe?« sagde Ivanhoe.
»Jeg kan ikke nægte, hvad du har begæret,« sagde Stormesteren,
»saafremt Pigen antager dig som sin Stridsmand. Dog vilde jeg ønske,
at du var bedre i Stand til at kæmpe. En Fjende af vor Orden har du
altid været, men gerne havde jeg dog set, at du var kommen til at
kæmpe paa hæderlige Vilkaar.«
»Saaledes — saaledes som jeg er og ikke anderledes,« sagde Ivan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
