Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Enogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
225
er gjort, og jeg beder om Tilladelse til at gore med Ridder Maurice de
Bracy, hvad jeg tykkes.’<
»Han er allerede din,« sagde Locksley, »og vel er det for ham; ellers
vilde Tyrannen have dinglet i den højeste Gren paa dette Egetræ med
saa mange af hans Friknægte, som vi kunde samle, hængende saa tæt
som Agern omkring ham. Men han er din Fange, og han er sikker, om
han saa havde dræbt min Fader.«
»De Bracy,« sagde Ridderen, »du er fri —gaa. Den, hvis Fange du
er. forsmaar at tage en lav Hævn for, hvad der hører Fortiden til. Men
tag dig i Fremtiden i Agt, for at der ikke skal times dig noget værre.
Maurice de Bracy, jeg siger: Tag dig i Agt!«
De Bracy bukkede dybt og tog en Hest ved Tøjlen; thi flere Heste,
der var blevne tagne i Front-de-Boeufs Stalde, stod opsadlede rundt om
og udgjorde en værdifuld Del af Byttet. Han svang sig i Sadlen og
galoperede afsted gennem Skoven.
Da den Tummel, som denne Tildragelse havde fremkaldt, noget
navde lagt sig, tog Høvdingen fra sin Hals det rigt udstyrede Horn med
tilhørende Belte, som han nylig havde vundet ved Bueskydningen i
Nærheden af Ashby.
»Ædle Ridder,« sagde han til den sorte Ridder, »i Fald I ikke
forsmaar gunstig at modtage et Horn, som en engelsk Bonde en Gang har
baaret, vil jeg bede eder bevare dette †il Erindring om eders tapre Færd
— og i Fald I har noget at gøre og, som det ofte hændes en tapper
Ridder, tilfældig skulde være stedt i Vaande i nogen Skov mellem Trent
og Tees, saa blæs tre Stød i Hornet saaledes: Wa-sa-hoa I saa kan det
vel hænde, at I vil finde Hjælpere og Redningsmænd.«
Han satte derefter Hornet for Munden og blæste atter og atter det
omtalte Signal, indtil Ridderen havde lært det.
»Tak for Gaven,« gæve Bonde,« sagde Bidderen; »og bedre Hjælp
end din og dine Skytters vilde jeg aldrig søge, om jeg saa var i den
yderste Vaande.« Derpaa blæste han Signalet, saa det rungede gennem
Skoven.
»Godt og tydelig blæst,« sagde Høvdingen; »gid jeg faa en Ulykke,
om du ikke forstaar dig ligesaa godt paa Jagt som paa Krig! — du har
været vant til at fælde Dyr i dine Dage, tør jeg nok sige. Kammerater,
mærk eder dette Signal — det er Bidderen af Hængelaasen, der kalder,
naar det lyder, og den, som hører det og ikke iler til for at hjælpe ham
i hans Nød, ham skal jeg lade piske ud af vor Bande med hans egen
Buestreng.«
»Længe leve vor Høvidsmand!« raabte Skytterne, »og længe leve
den sorte Ridder af Hængelaasen! Gid han snart maa faa Brug for vor
Tjeneste for at se, hvor villig den skal blive ydet.«
Locksley gav sig nu til Fordelingen af Byttet, som han udførte med
den priseligste Upartiskhed. En Tiendedel af det Hele blev lagt til Side
til Kirken og fromme Formaal, derefter blev en Del henlagt til et Slags
fælles Fond, en Del henlagdes til Enkerne og Børnene efter de faldne
eller til at købe Sjælemesser for dem, som ikke havde efterladt nogen
Ivanhoe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
