Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
187
og Edoms Hunde,« hviskede Isak og saa mistænksom hen paa de
forsamlede Riddere og Svende. Men Rebekka var allerede i Færd med at
sætte sit menneskekærlige Forehavende i Værk og horte ikke, livad han
sagde, forend Isak greb hende i Ærmet og hastig udbrod: »Ved Arons
Skæg! hvad om Ynglingen opgiver Aanden! — hvis han dør i vort
Værge, vil vi da ikke blive anset for skyldige i hans Blod og blive
sønderrevne af Mængden?«
»Han vil ikke dø, Fader,« sagde Bebekka og rev sig lempelig løs fra
Isak, »han vil ikke dø, med mindre vi lader ham ligge, og i saa Fald
er vi visselig baade for Gud og for Mennesker ansvarlige for hans Blod.«
»Ja,« sagde Isak, idet han slåp hende, »det bedrøver mig saa meget
at se hans Bloddraaber, som om det var Guld-Byzantinere, der faldt
fra min egen Pung, og jeg ved vel, at Mirjam, Datter af Babbi
Manas-ses af Byzantium, hvis Sjæl er i Paradis, ved sin Undervisning har gjort
dig dygtig i Lægekunsten, og at du kender Urters Kraft og lægende
Drikkes Virkning. Gør derfor, som din Samvittighed byder dig — du er en
god Pige, en Velsignelse og en Krone og en Frydesang for mig og for
mit Hus og for mine Fædres Folk.«
Isaks Ængstelser var imidlertid ikke ugrundede, og hans Datters
højsindede og taknemlige Færd udsatte hende, da hun vendte tilbage
til Ashby, for Brian de Bois-Guilberts frække Blikke. Tempelherren
red to Gange forbi dem paa Vejen, idet han fæstede sit dristige og
glødende Blik paa den smukke Jødinde, og vi har allerede set Følgerne af
den Beundring, som hendes Yndigheder vakte hos ham, da Hændelsen
bragte hende i denne samvittighedsløse Vellystnings Magt.
Rebekka lod skyndsomst den saarede Ridder bringe til deres
midlertidige Bolig og gav sig straks til med sine egne Hænder at undersøge
og forbinde hans Saar.
Den skønne Rebekka var bleven omhyggelig uddannet i alle de
Kundskaber, der tilhørte hendes Folk, og hendes Indsigt i Lægekunsten og
Lægemidlerne var vunden under Vejledning af en bedaget Jødinde,
Datter af en af deres berømteste Læger, der elskede Rebekka som sit
eget Barn og antoges at have meddelt denne Hemmeligheder, som var
efterladte hende af hendes vise Fader.
Da Ivanhoe ankom til Isaks Bolig, var han endnu paa Grund af det
store Blodtab, der havde fundet Sted under hans Anstrengelser paa
Kamppladsen, i bevidstløs Tilstand. Bebekka undersøgte Saaret, og
efter paa det at have anvendt saadanne Lægemidler, som hendes Kunst
foreskrev, lod hun sin Fader vide, at hvis man kunde undgaa Feber,
som hun paa Grund af den stærke Blødning ikke var synderlig bange
for, og hvis Mirjams lægende Balsam viste sin sædvanlige Krålt, var
der ingen Grund til at frygte for hans Gæsts Liv, og at han sikkert
kunde rejse til York med dem næste Dag. Isak saa lidt forvirret ud
ved denne Meddelelse. Hans Menneskekærlighed vilde helst have
standset ved Ashby eller vilde i det højeste have ladet den saarede Kristen
blive for at plejes i det Hus, hvor han nu hoede, med et Løfte til den
Hebræer, hvem det tilhørte, om at han vilde udrede alle Omkostninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
