Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Seksogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
walter scott
»Lad saa være,« sagde Cedric; »hellere maa han sønderrive mig
med Næb og Kløer, end at min Tunge skulde sige et eneste Ord, som
mit Hjerte ikke godkender. Jeg vil dø som Angelsachser — oprigtig i
Ord, aaben i Handling «
»Cedric,« sagde Ulrica, »med god Føje har du sagt, at alt er muligt
for dem, der vover at dø. Du har anvist mig Midlerne til Hævn, og
vær forvisset om, at jeg skal følge din Anvisning. Hævnlysten har
hidtil delt Pladseu i denne forpinte Barm med andre Lidenskaber, der
kappedes om Forrangen med den — for Fremtiden skal den ene fylde
mit Sind, og du skal selv sige, at hvorledes end Ulricas Liv har været,
saa sømmede hendes Død sig vel for den ædle Torquils Datter. Der
ligger uden for en Styrke, som belejrer denne fordømte Borg — il ud
for at føre den frem til Angreb, og naar du ser et rødt Flag vaje fra
Tinden paa det vestlige Hjørne af Fangetaarnet, saa storm dristig løs
paa Normannerne — de vil da faa nok at bestille inde i Bygningen, og
du kan vinde Borgen trods baade Buer og Blider. Jeg beder dig, gaa
— lad din Skæbne raade, og overlad mig til min!«
Cedric vilde have udspurgt hende nærmere om de Planer, hun
saaledes dunkelt antydede, men Front-de-Boeufs barske Stemme hørtes
raabe: »Hvor bliver den nølevorne Præst af? Jeg skal gøre ham til
Martyr, hvis han lusker om for at ægge mine Folk til Forræderi!«
»Hvilken sand Profet er ikke en ond Samvittighed!« sagde Ulrica.
»Men bryd dig ikke om ham — ud til dine Folk — opløft dit
angelsachsiske Krigsraab, og lad dem, om de vil, synge Bollos Krigssang;
Hævnen skal synge Omkvædet dertil.«
Medens hun talte saaledes, forsvandt hun gennem en Løndør, og
Reginald Front-de-Boeuf traadte ind i Gemakket. Med nogen Møje tvang
Cedric sig til at hilse ydmygt paa den stolte Baron, der besvarede hans
Hilsen med en ringe Hovedbøjning.
»Dine Skriftebørn, Fader, har holdt et langt Skriftemaal — saa
meget bedre for dem, efterdi det er det sidste Skriftemaal, de kommer
til at holde. Har du forberedt dem paa Døden?«
»Jeg fandt dem forberedte paa det værste,« sagde Cedric, saa godt
han kunde, paa fransk, »fra det Øjeblik, de vidste, i hvis Magt de var
faldne.«
»Hvordan er det, Hr. Munk,« svarede Front-de-Boeuf, »din Tale,
tykkes mig, lyder nu temmelig angelsachsisk.«
»Jeg er opdragen 1 St. Withold’s Kloster i Burton,« svarede Cedric.
»Ja saa?« sagde Baronen; »det havde været bedre for dig, om du
havde været en Normanner, og bedre for mit Formaal ogsaa; men
Nøden giver intet Valg mellem Sendebud. Det St. Withold’s Kloster i
Burton er en Uglerede, der fortjener at ryddes af Vejen. Den Dag vil
snart komme, da Munkekutten ligesaa lidt som Brynjen skal beskytte
Angelsachseren.«
»Guds Vilje ske,« sagde Cedric med en af Harme rystende Stemme,
hvilket Front-de-Boeuf imidlertid antog skrev sig fra hans Angst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
