- Project Runeberg -  Ivanhoe : historisk roman /
172

(1899) [MARC] Author: Walter Scott Translator: Peter Vilhelm Grove
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femogtyvende Kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172

walter scott

»Og er der da nogen Udsigt til Befrielse ude fra?« sagde Cedric og
saa paa Narren.

»Udsigt!« gentog Wamba; »ja, lad mig sige eder, at naar I kryber
i min Kutte, har I en Hærførers Kappe paa. Femhundrede Mænd
eider uden for, og jeg var i Morges en af deres vigtigste Anfører. Min
Narrehue var en Hjelm og min Briks en Kommandostav. Nu, vi vil se,
hvad godt de vil gøre, naar de bytter en Nar med en klog Mand.
Sandelig, jeg er bange for, at de taber i Tapperhed, hvad de vinder i Kløgt.
Og nu Farvel, Herre, vær god imod stakkels Gurt og hans Hund Fangan;
og lad min Narrehue hænge i Hallen paa Rotherwood til Erindring
om, at jeg kastede mit Liv bort for min Herre som en tro — — Nar«.

Det sidste Ord udtaltes tned en Slags dobbelt Betydning midt
imellem Spøg og Alvor. Cedric havde Taarer i Øjnene.

»Dit Minde skal bevares,« sagde han, »saa længe Troskab og
Hengivenhed holdes i Ære paa Jorden, Men naar det ikke var, fordi jeg
haaber, jeg skal finde Udvej til at frelse Rowena og dig, Athelstane, og
dig med, min stakkels Wamba, skulde du ikke faa mig overtalt til at
følge dit Baad.«

De byttede derefter Dragt; men pludselig fik Cedric en ny Tvivl.

»Jeg kan intet andet Sprog end mit eget,« sagde han, »og nogle
enkelte Ord af deres kunstlede normanniske Tale. Hvorledes skal jeg
kunne optræde som en ærværdig Broder?«

»Hele Trolddommen ligger i to Ord,« svarede Wamba — »Pax
vobiscum er nok som Svar paa alle Spørgsmaal. Enten I gaar eller
kommer, spiser eller drikker, lyser Velsignelser eller Forbandelser, vil
Pax vobiscum føre eder igennem det hele. Det er ligesaa nyttigt for en
Munk som et Kosteskaft for en Heks eller en Tryllestav for en
Troldmand. Sig det bare saaledes, i en dyb Gravtone — Pax vobiscum! —
saa er det uimodstaaelig^ Vagter og Fangefogder, Riddere og Svende,
Fodfolk og Hestfolk, paa dem alle virker det som en Trylleformular.
Jeg tror, at om de fører mig ud for at hænge mig i Morgen, som jeg
for Resten tvivler om, at de kan, saa vil jeg forsøge, hvad Vægt det har
paa den, der skal fuldbyrde Dommen.«

»Hvis det er Tilfældet,« sagde hans Herre, »saa kan jeg snart blive
Munk — Pax vobiscum. Jeg haaber nok, jeg skal huske Løsenet.
Farvel, ædle Athelstane, og Farvel, min stakkels Gut, hvis Hjerte kunde
være Erstatning nok, selv for et svagere Hoved, jeg vil frelse eder eller
vende tilbage og dø med eder.«

»Farvel, Onkel,« sagde Wamba, »og husk paa Pax vobiscum.«

Med disse Formaninger begav Ccdric sig ud paa sin Vandring, og
det varede ikke længe, inden han fik Lejlighed til at prøve, hvad Kraft
der laa i den Trylleformular, hvilken hans Nar havde anbefalet ham
som almægtig. I en lav, mørk, hvælvet Gang, ad hvilken han søgte at
finde Vej til Borgens Riddersal, standsedes han af en kvindelig Skikkelse.

Pax vobiscum/, sagde den falske Munk og søgte at ile forbi, da en
blod Stemme svarede: >Et vobis — quæso, domine reverendissime, pro
misericordia vestra.*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ivanhoen/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free