Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Enogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
walter scott
Gange saa meget — ødelæg mig, og bring mig til Bettelstaven, om I vil
— ja, gennembor mig med eders Dolk, rist mig paa Ovnen der, men
skaan min Datter, lad hende drage bort ukrænket og i Sikkerhed. Saa
sandt du er født af en Kvinde, saa skaan en hjælpeløs Piges Ære
hun er min afdøde Rachels udtrykte Billede. Vil I berøve en Mand,
der har mistet sin Hustru, den eneste Trøst, han har tilbage? Vil I
bringe en Fader saa vidt, at han ønsker, at hans eneste levende Barn
laa ved Siden af sin døde Moder i vore Fædres Grav?«
»Jeg vilde ønske,« sagde Normannen noget mildere, »at jeg havde
vidst det før. Jeg troede ikke, at eders Race elskede noget andet end
eders Pengeposer.«
»Røver og Nidding!« sagde Jøden, idet han besvarede sin Tyrans
Forhaanelser med en Lidenskab, hvilken han, afmægtig som han var,
ikke længere fandt det muligt at tøjle, »jeg vil ikke betale dig noget —
ikke en Hvid vil jeg betale dig, medmindre min Datter ukrænket og fri
overgives til mig.«
»Er du ved din Forstand, Israelit?« sagde Normannen barsk —
»er dit Kød og Blod fortryllet imod glødende Jern og sydende Olje?«
»Det er mig lige meget!« sagde Jøden, hvem Faderkærligheden
havde bragt til Fortvivlelse; »gør med mig, hvad du vil. Min Datter
er mit Kød og Blod, tusind Gange kærere for mig end de Lemmer, som
din Grumhed truer. Intet Sølv vil jeg give dig, medmindre jeg kunde
helde det smeltet ned i din graadige Hals — nej, ikke en Hvid vil jeg
give dig, Nazaræer, om jeg saa derved kunde frelse dig fra den evige
Fordømmelse, som dit hele Liv har fortjent! Tag mit Liv, om dig
tykkes, og sig saa, at Jøden under sine Pinsler dog vidste at byde en
Ki’isten Trods.«
»Det vil vise,« sagde Front-de-Boeuf; »thi ved det hellige Kors,
som er en Vederstyggelighed for din forbandede Stamme, du skal
komme til at prøve alle de Kvaler, Ild og Staal kan berede. Træk
Klæderne af ham, Slaver, og lænk ham paa Jernstængerne.«
Trods den gamle Mands svage Modstand havde Saracenerne allerede
revet det yderste Klædebon af ham og vilde til ganske at afklæde ham,
da Lyden af et Horn, hvori der stødtes tre Gange uden for Borgen,
trængte helt ned i det mørke, afsides Fangehul, og straks efter hørtes
høje Røster kalde paa Ridder Reginald Front-de-Boeuf. Den grumme
Baron, der ikke gerne vilde overraskes i sin djævelske Beskæftigelse,
gav Slaverne et Vink om at give Isak hans Klædning tilbage, og idet
han forlod Fængslet med sine Ledsagere, blev Jøden ene tilbage der
for at takke Gud for sin Frelse eller for at jamre over sin Datters
Fangenskab og sandsynlige Skæbne, alt efter som hans egenkærlige
eller faderlige Følelser havde Overhaand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
