Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nittende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
137
Medens de var beskæftigede dermed, trak Locksley Ridderen lidt
til Side og talte saaledes til ham: — »Nægt det ikke, Hr. Ridder, I er
den, der afgjorde Sejren til Fordel for Englænderne imod de fremmede
paa den anden Dag af Turneringen ved Ashby.«
»Og hvad folger saa deraf, om 1 gætter sandt, gode Mand?«
»I saa Fald,« svarede Locksley, »holder jeg eder for en Ven af det
svagere Parti.«
»Sligt er i alt Fald en ægte Ridders Pligt,« svarede den sorte Ridder,
»og jeg vilde nødig have, at der skulde være Aarsag til at tænke
anderledes om mig.«
»Men for mit Formaal,« sagde Skytten, »maa I helst være lige saa
god Englænder som god Ridder; thi det, jeg har at tale om, vedkommer
vel, hvad der er hver brav Mands Pligt, men det er dog særlig Pligt for
hver en ægtefødt Søn af England.«
»Du kan ikke tale med nogen,« svarede Ridderen, »for hvem
England og hver Engelskmands Liv er dyrebarere end for mig.«
»Jeg vil gerne tro det,« sagde Jægersmanden, »thi aldrig har dette
Land trængt saa meget til Bistand af alle dem, som elsker det. Hør
paa mig, og jeg skal berette dig om et Foretagende, som du kan tage
en hæderlig Del i, om du virkelig er det, som du synes at være. En
Skare usle Niddinge, forklædte som Mænd, der er bedre end de, har
bemægtiget sig en Englænder, kaldet Cedric den Angelsachser,
tilligemed hans Myndling, Lady Rowena, og hans Ven Athelstane af
Conings-burgh og har ført dem til en Borg i denne Skov, kaldet Torquilstone.
Jeg spørger dig, som en god Ridder og en god Engelskmand, vil du
hjælpe at befri dem?«
»Jeg er bunden ved mit Løfte til at gøre det,« svarede Ridderen;
»men jeg vilde gerne vide, hvem du er, der beder om min Bistand paa
deres Vegne.«
»Jeg er en navnløs Mand,« sagde Skovmanden, »men jeg er Ven af
mit Fødeland og af mit Fødelands Venner. Med denne Forklaring om
mig maa du for Tiden lade dig nøje, og det saa meget mere, som du
selv ønsker at forblive ukendt. Det maa du dog tro, at naar jeg en
Gang har givet mit Ord, er det ligesaa ubrødeligt, som om jeg gik med
gyldne Sporer.«
»Jeg tror det gerne,« sagde Ridderen; »jeg har været vant til at
læse i Mænds Aasyn, og jeg kan læse Ærlighed og Bestemthed i dit.
Jeg vil derfor ikke gøre dig flere Spørgsmaal, men hjælpe dig med at
sætte disse Fanger i Frihed; naar det er sket, haaber jeg, at vi vil
skilles bedre bekendte og vel tilfredse med hinanden.«
»Altsaa,« sagde Wamba til Gurth — thi da Eremiten nu var fuldt
omklædt, havde Narren nærmet sig til den anden Side af Hytten og
havde hørt Slutningen af Samtalen — »altsaa har vi faaet en ny
Forbundsfælle. Jeg haaber forsand, at Bidderens Tapperhed vil være mere
ægte Metal end Eremitens Fromhed og^ Skyttens Ærlighed; for denne
Locksley ser ud som en ægte Krybskytte og Præsten som en lystig
Hykler.«
Ivaphoe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
