Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nittende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
135
»Hvad er det for en Satans Morgenmesse, I har for paa denne Tid
af Døgnet?« sagde en Stemme udenfor.
»Vorherre forlade eder, Hr. Rejsende!« sagde Eremiten, der
formedelst den Støj, han selv gjorde, og maaske ogsaa paa Grund af det
natlige Drikkelag ikke kunde kende en Stemme, som ellers var ham
taalelig vel bekendt — »gak videre paa eders Vej i Guds og St.
Dun-stans Navn, og forstyr ikke min og min hellige Broders Andagt.«
»Gale Præst,« svarede Stemmen udefra, »luk op for Locksley.«
»Alt har sin Rigtighed,« sagde Eremiten til sin Gæst.
»Men hvem er han?« sagde den sorte Ridder; »det er mig meget
om at gøre at faa det at vide.«
»Hvem han er?« svarede Eremiten; »jeg siger dig, at han er
en Ven.«
»Men hvad for en Ven?« sagde Ridderen; »thi han kan maaske
være en Ven af dig og ikke af mig.«
»Hvad for en Ven?« svarede Eremiten ; »det er et af de
Spørgsmaal, som det er lettere at gøre end at svare paa. Hvad for en Ven? —
Ja, nu da jeg tænker mig lidt om, saa kommer jeg i Tanker om, at han
netop er den skikkelige Skovfoged, jeg for lidt siden talte til dig 0111.«
»Ja, ligesaa skikkelig en Skovfoged, som du er en skikkelig Eremit,«
svarede Ridderen, »det tvivler jeg ikke om. Men luk Døren op for ham,
inden han slaar den af dens Hængsler.«
Hundene, der havde gøet, som om de var gale, i Begyndelsen af
Afbrydelsen, syntes imidlertid nu at genkende den Mands Stemme, der
stod udenfor; thi de forandrede helt deres Maade at være paa og
skrabede og peb ved Døren, som om de vilde lægge et godt Ord ind for, at
lian skulde indlades. Eremiten skød hastig Slaaen fra Døren og
lukkede Locksley og hans to Ledsagere ind.
»Naa, Eremit,« var Skyttens første Spørgsmaal, saasnart han saa
Ridderen, »hvad er det for en Kammerat, du der har?«
»En Broder af vor Orden,« svarede Munken og rystede paa
Hovedet; »vi har siddet ved vor Bønner hele Natten.«
»Han er nok en Munk af den stridende Kirke, tror jeg,« svarede
Locksley, »og der er flere af dem paa Færde. Jeg vil lade dig vide,
Broder, du maa lægge Bosenkransen til Side og tage Pigstaven frem; vi
vil faa Brug for alle vor lystige Fæller, baade Klærke og Lægmænd;
men,« tilføjede han og trak ham lidt til Side, »er du galen at lukke en
Ridder ind, som du ikke kender? Har du glemt vore Love?
»Ikke kender!« svarede Eremiten dristig; »jeg kender ham saa
godt, som Stodderen kender sit Fad.«
»Hvad hedder han da?« spurgte Locksley.
»Hans Navn,« sagde Eremiten -— »hans Navn er Ridder Anthony
af Scrabelstone — ret som om jeg skulde drikke med en Mand uden at
kende hans Navn !«
»Du har drukket mere end nok, Broder,« sagde Jægersmanden, »og
jeg er bange for, at du ogsaa har pratet mere end nok.«
»Gode Skytte,« sagde Ridderen, idet han traadte frem, »vær ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
