- Project Runeberg -  Ivanhoe : historisk roman /
126

(1899) [MARC] Author: Walter Scott Translator: Peter Vilhelm Grove
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syttende Kapitel - Attende Kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

126

walter scott

varme og indtrængende Opmuntringer havde ligesaa liden Virkning paa
den træge Athelstanes utilgængelige Sind som gloende Kugler, der falder
ned i Vandet, hvor de fremkalder en svag Lyd og nogen Røg, men
derpaa straks afkøles.

Maar Cedric opgav dette Arbejde, der kunde sammenlignes med at
spore et træt Øg eller hamre paa koldt Jern, og vendte sig til sin
Myndling Rowena, havde han ikke stort mere Tilfredsstillelse af at tale med
hende; thi da hans Nærværelse forstyrrede Samtalen mellem Frøkenen
og hendes Yndlingstærne om Wilfreds Tapperhed og Skæbne, undlod
Elgitha ikke at hævne baade sin Frøken og sig selv ved at henlede
Talen paa, hvorledes Athelstane blev kastet af Sadlen paa Kamppladsen,
det ubehageligste Æmne, der kunde bringes paa Tale i Cedrics Paahør.
For denne stivsindede Angelsaehser var Dagens Rejse derfor rig paa
allehaande Skuffelser og Ubehageligheder, saa at han mere end én Gang
i sit stille Sind bandede Turneringen og den, som havde ladet den
afholde, samt den Taabelighed, han selv havde vist ved nogensinde at
tænke paa at tage med dertil.

Ved Middagstid holdt de Rejsende efter Athelstanes Tilskyndelse
Rast i en skyggefuld Skovegn ved en Kilde for at lade deres Heste hvile
sig og nyde nogen Proviant, hvormed den gæstfri Abbed havde
belæsset et Pakæsel. Deres Maaltid var temmelig langt, og de forskellige
Afbrydelser gjorde det umuligt for dem at haabe paa at naa Rotherwood
uden at rejse hele Natten, en Overbevisning, som bragte dem til at
drage hastigere afsted, end de hidtil havde gjort.

ATTENDE KAPITEL.

De Rejsende havde nu naaet Randen af Skoven og stod i Begreb
med at begive sig ind i dens Ensomhed, der paa den Tid ansaas for
farlig paa Grund af de mange fredløse, hvem Undertrykkelse og
Fattigdom havde drevet til Fortvivlelse, og som opholdt sig i Skovene i saa
store Bander, at de med Lethed kunde byde hin Tids svage Politi
Trods. For disse Røvere troede dog Cedric og Athelstane sig sikre
trods den sene Tid paa Døgnet, da de havde i Følge med sig ti Svende
foruden Wamba og Gurth, hvis Bistand der dog ikke kunde gøres Begning
paa, da den første var en Nar og den anden en Fange. Det kan tilføjes,
at Cedric og Athelstane, naar de vovede sig til at rejse saa silde gennem
Skoven, stolede ikke blot paa deres Mod, men ogsaa paa deres
Herkomst og det gode Navn, de havde. De fredløse, hvem Jagtlovens
Strenghed havde ført ind paa denne omflakkende og fortvivlede
Levevis, var for det meste Bønder af angelsachsisk Herkom ;t og anto-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ivanhoen/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free