Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolvte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
WALTER SCOTT
sommere frem for at staa de slagne bi eller forfølge det Held, som deres
Partis Sejrherrer havde haft.
Følgerne af Sammenstødet kunde ikke straks overskues, thi den
Støvsky, som ophvirvledes derved, at saa mange Gangere trampede paa
Jorden, formørkede Luften, og det varede et Minut, inden de spændte
Tilskuere kunde se Dystens Udfald. Da man kunde overse Kampen, var
Halvdelen af Ridderne fra hvert Parti kastet af Sadlen, nogle ved den
Færdighed, hvormed deres Modstandere havde ført deres Lanser, andre
ved Modstandernes overlegne Fart og Kra fl, som havde kastet baade
Hest og Rytter omkuld — nogle laa udstrakte paa Jorden, som 0111 de
aldrig mere skulde rejse sig, andre var allerede komne paa Fode og var
i fuld Nærkamp med dem af deres Modstandere, der befandt sig i samme
Stilling -— og liere paa begge Sider, der havde faaet Saar, som havde
gjort dem ukampdygtige, var i Færd med at standse Blodet med sine
Skærf og stræbte at komme ud af Kamptummelen. De beredne Riddere,
hvis Lanser næsten allesammen var splintrede i det rasende
Sammenstød, var nu i fuld Kamp med Sværdene, idet de opløftede Kampraab
og skiftede Hug, som 0111 Liv og Død afhang af Kampens Udfald.
Tummelen forøgedes nu derved, at den anden Række paa begge
Sider, der fungerede som Reserve, sprængte frem for at komme deres
Kammerater til Undsætning. Brian de Bois-Guiiberts Parti raabte: »Ha!
Bcau-séant! Bcaii-séant!*) — For Templet! For Templet!« — Det
modsatte Parti raabte til Svar: »Desdichado! Dcsdichado.’« — hvilket
Felt-raab de havde taget af Molloet paa deres Anførers Skjold.
Medens de kæmpende saaledes mødtes med den største Forbitrelse
og med vekslende Held, bølgede Kampens Strøm snart hen imod den
S3’dlige, snart hen imod den nordlige Ende af Kamppladsen, all
eftersom det ene eller det andet Parti havde Overhaand. Imidlertid blandede
de kæmpendes Slag og Raab sig paa en frygtelig Maade med
Trompeternes Klang og overdøvede den Stønnen, som lød fra de faldne, der
laa værgeløse og væltede sig under Hestenes Fødder. De kæmpendes
prægtige Rustninger var nu besudlede med Støv og Blod og bøjede sig
under hvert Hug med Sværdet og Stridsøksen. De lyse Fjerbuske, der
var huggede bort fra Hjælmkammene, flagrede rundt i Luften som
Sne-llokke. Alt skønt og tiltalende ved det krigeriske Optog var forsvundet,
og hvad der nu saas, var kun skikket lil at vække Rædsel eller
Medlidenhed.
Men saa stor er Vanens Magt, at ikke blot de simple Tilskuere, der
ganske naturlig føler sig tiltrukne ved Synet af det rædselsfulde, men
endog de fornemme Damer, der fyldte Gallerierne, saa’ paa Kampen
med en ganske vist gysende Interesse, men dog uden noget Ønske om
at vende deres Øjne bort fra et saa forfærdeligt Skue. Hist og her kunde
vel en skøn Kind blegne, eller man kunde høre et svagt Skrig, naar en
*) Beau-séant var Navnet paa Tempelherrernes Banner, der var halvt sort, halvt hvidt,
efter sigende for at betegne, at de var ærlige og trofaste imod de kristne, men barske
og skrækkelige imod de vantro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
