Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolvte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 WALTER SCOTT
for at tage Plads med blandt de kæmpende og havde til betydelig
Overraskelse for Cedrie valgt at lade sig optage i Tempelherrens Parti.
Angel-sachseren liavde gjort sin Ven alvorlige Forestillinger i Anledning af det
ubetænksomme Partivalg, han havde truffet; men han havde kun faaet
et Svar af den Art, der i Reglen gives af dem, som er mere halsstarrige
til at følge deres eget Hoved end stærke til at retfærdiggøre det.
Sin bedste, om ikke eneste Grund til at slutte sig til Brian de
Bois-Guilberts Parti var Athelstane klog nok til at beholde for sig selv. Skont
hans medfødte Ladhed forhindrede ham i at gøre sig nogen Umage for
at vinde Lady Rowenas Gunst, var han dog paa ingen Maade ufølsom
for hendes Yndigheder og betragtede sin Forbindelse med hende som
en Sag", der allerede var ubestridelig afgjort ved Cedrics og hendes øvrige
Venners Samtykke. Det havde derfor været med undertrykt Harme, at
den stolte, om end lade Herre til Coningsburgh havde set Sejrherren
fra den foregaaende Dag kaare Rowena som Genstanden for den Hæder,
det blev hans Forret at tilkende. For at straffe ham for en
Hædersbevisning, der syntes at gøre Indgreb i hans egen Ret som Bejler, havde
Athelstane, der stolede paa sin Styrke, og hvem i al Fald de, der smigrede
ham, tillagde stor Vaabenfærdighed, besluttet ikke blot at berøve den
arveløse Ridder sin mægtige Bistand, men ogsaa, hvis der gaves en
Lejlighed, at lade ham føie Vægten af sin Stridsøkse.
Saa snart Prins Johan bemærkede, at Dagens kaarne Dronning var
ankommen paa Pladsen, paatog han sig den høviske Mine, der klædte
ham saa godt, naar det behagede ham at anlægge den, og red hende i
Møde. Han tog sin Baret af, steg af Hesten og hjalp Lady Rowena af
Sadlen, medens hans Ledsagere samtidig blottede deres Hoveder, og en
af de fornemste steg af Hesten for at holde hendes Ganger.
»Det er saaledes,« sagde Prins Johan, »at vi giver et pligtskyldigt
Eksempel paa Ærbødighed imod Kærlighedens og Skønhedens Dronning
og selv føre hende hen til den Trone, som hun i Dag skal beklæde.
Mine Damer,« sagde han, »følger eders Dronning, saa sandt I ønsker
en Gang at opnaa en lignende Hæder.«
Med disse Ord førte Prins Johan Rowena til Hæderspladsen lige
over for lians egen Plads, medens de skønneste og fornemste af de
tilstedeværende Damer stimlede efter hende for at faa Pladser saa nær
som muligt ved deres midlertidige Suveræn.
Aldrig saa snart havde Rowena taget Sæde, saa hilsede Musikens
Toner, der halvt overdøvedes af Mængdens Raab, hende i hendes nye
Værdighed. Imidlertid skinnede Solen varmt og klart paa de blanke
Vaaben, der førtes af begge Partiers Riddere, som opfyldte de to
modsatte Ender af Kamppladsen og holdt ivrige Raadslagninger indbyrdes
om, hvorledes de bedst skulde opstille deres Slagorden og føre Kampen.
Herolderne paabød derpaa Tavshed, medens Lovene for Turneringen
oplæstes. Disse var til en vis Grad beregnede paa at formindske
Kampens Farer, en Forsigtighed, der var saa meget nødvendigere, som
Kampen skulde føres med skarpe Sværd og spidse Lanser.
Det var derfor forbudt de kæmpende at stode med Sværdet, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
