- Project Runeberg -  Ivanhoe : historisk roman /
72

(1899) [MARC] Author: Walter Scott Translator: Peter Vilhelm Grove
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niende Kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72

WALTER SCOTT

lunde Staffordshire og Leicestershire kan spænde deres Huer —
Need-woods og Charnwoods Skove maa fostre gode Bueskytter.«

»Jeg vil se,« sagde Prins Johan til sit Følge, om end ikke som noget
ligefremt Svar, »hvorlunde han selv kan spænde sin; og ilde skal det
gaa ham, om ikke hans Færdighed kan afgive nogen Undskyldning for
hans Uforskammethed.«

»Det er paa høje Tid,« sagde de Bracy, »at disse Bønder tøjles ved
et slaaende Eksempel.«

Valdemar Fitzurse, der sandsynligvis fandt, at hans Patron ikke
fulgte den mest bekvemme Vej til at vinde Folkegunst, trak paa
Skuldrene og tav. Prins Johan fortsatte sin Vej bort fra Kamppladsen, og
Mængden spredte sig til alle Sider.

Ad forskellige Veje, alt efter de forskellige Kvarterer, hvorfra de
kom, og i Grupper af forskellig Størrelse saa man Tilskuerne vandre
hen over Sletten. Den i alle Maader talrigste Del strømmede hen imod
Byen Ashby, hvor mange af de fornemme Personer boede paa Slottet,
og hvor andre havde Herberge i Byen. Blandt disse var de fleste af de
Riddere, som allerede var optraadte i Turneringen, eller som agtede at
tage Del i den næste Dag, og som, medens de langsomt red hen ad
Vejen og talte om Dagens Begivenheder, hilsedes med høje Raab af
Folket. De samme Bifaldsraab hilsede Prins Johan, skønt han mere
havde sin prægtige Klædning og sit Følge end den Folkegunst, hvori
hans Karakter stod, at takke derfor.

Et oprigtigere og almindeligere samt bedre fortjent Bifald hilsede
Dagens Sejrherre, indtil han, ivrig for at unddrage sig den almindelige
Opmærksomhed, tyede ind i et af de Telte, der var opslaaet ved
Udkanten af Kamppladsen, og som Kampmarchallerne høflig tilbød ham
at benytte. Da han trak sig tilbage i sit Telt, spredte ogsaa mange sig,
der var blevne paa Kamppladsen for at se ham og anstille Gisninger
om ham.

Den Tummel og det Liv, der havde været Følgen af, at saa mange
Mennesker nylig havde været samlede paa ét Sted og havde haft
Opmærksomheden henvendt paa de samme forbigaaende Tildragelser,
afløstes nu af den fjerne Summen af Stemmer fra forskellige Grupper, der
vandrede bort i alle Retninger, og de døde hurtig hen i fuldstændig
Tavshed.

Udenfor Kamppladsens Omraade var der opført mere end én
Sme-die, og de begyndte nu at blinke i Tusmørket og viste, at
Vaabensme-dene arbejdede, hvilket de skulde vedblive med hele Natten igennem
for at istandsætte og forandre de Rustninger, der atter skulde benyttes
næste Dag.

En stærk Vagt af væbnede Mænd, der afløstes med to Timers
Mellemrum, omgav Kamppladsen og holdt Vagt om Natten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ivanhoen/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free