Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 VAN H OE
69
over Balkonen fulgt Sejrherren i hvert Lob, ikke blot med Øjnene, men
med hele sit Hjerte, al sin Sjæl. Lady Rowena havde med lignende
Opmærksomhed iagttaget Dagens Færd, men uden aabenlyst at robe den
samme levende Deltagelse. Selv den dorske Athelstane havde vist Tegn
til, at han vaagnede af sin Sløvhed, havde indkrævet et vældigt Bæger
Muskatellervin og tømt det paa den arveløse Bidders Sundhed.
Den anden Gruppe, der havde Plads under det af Angelsachserne
optagne Galleri, havde vist ikke mindre Interesse for Dagens
Begivenheder.
»Fader Abraham!« sagde Isak fra York, da det første Løb havde
fundet Sted mellem Tempelherren og den arveløse Ridder, »hvor den
Hedning rider forrykt! Den prægtige Hest, der er ført hele den lange
Vej hid fra Berberiet, han bryder sig ikke mere 0111 den, end om det
var en vild Æselplag — og den ypperlige Rustning, der var Joseph
Pareira, Vaabensmeden i Mailand, saa mange Dukater værd foruden
halvfjerdsindstyve Procent Profit, den ænser han ligesaa lidt, som om han
havde fundet den paa Landevejen.«
»Naar han selv vover Liv og Lemmer, Fader,« sagde Rebekka, »ved
at kæmpe en saa forfærdelig Kamp, kan man ikke vente, at han skal
spare Hest og Rustning.«
»Barn,« svarede Jøden noget heftig, »du ved ikke, hvad du siger.
Hans Hals og hans Lemmer er hans egne, men hans Hest og Rustning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
