Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IVAN HOE
43
Gurth blev krænket over den fortrolige og bydende Tone, hvori
Pilgrimmen talte. »Jøden skulde forlade Rotherwood,« sagde han, idet
han løftede sig op paa Albuen og saa paa ham med et overmodigt Blik
uden at forlade sit haarde Leje, »og tilmed drage bort i Selskab med
Pilgrimmen.«
»Ligesaa godt kunde jeg have drømt,« sagde Wamba, som i dette
Øjeblik traadte ind i Kammeret, »at han listede sig bort med en
Flæskeskinke.«
»Ikke desto mindre,« sagde Gurth, idet han atter lagde sit Hoved
ned paa den Træblok, der tjente ham som Hovedpude, »maa baade
Jøde og Hedning give sig tilfreds med at vente, til den store Port
bliver aabnet — vi lader ingen Gæster snige sig bort paa saa urimelig en
Tid.«
Ikke desto mindre,« sagde Pilgrimmen i en bydende Tone, »tror
jeg ikke, I vil nægte mig den Tjeneste.«
Med disse Ord bøjede han sig ned over den hvilende Svinehyrdes
Seng og hviskede ham noget i Øret i det angelsachsiske Sprog. Gurth
fo’r op som om han var elektriseret. Pilgrimmen løftede imidlertid sin
Finger op, som 0111 han vilde formane til Forsigtighed, og tilføjede:
»Tag dig i Agt, Gurth — du er vant til at være forsigtig. Jeg siger: Luk
Bagporten op — du skal snart faa mere at høre.«
Med ilfærdig Iver adlød Gurth ham, medens Wamba og Joden fulgte
efter, begge to undrende sig over den pludselige Forandring, der var
indtraadt i Svinehyrdens Opførsel.
»Mit Muldyr, mit Muldyr,« sagde Jøden, saasnart de stod udenfor
Bagporten.
»Hent ham hans Muldyr,« sagde Pilgrimmen, »og hører du, lad
mig ogsaa faa et, for at jeg kan gøre ham Selskab, til han er kommen
ud over denne Egn —jeg skal levere det uskadt tilbage til en af Cedric’s
Følge ved Ashby. Og gør —« Resten hviskede han i Øret paa Gurth.
Gerne, hjertelig gerne skal det blive gjort,« sagde Gurth og gik straks
ud for at besørge sit Ærinde.
»Jeg gad nok vidst,« sagde Wamba, da hans Kammerat havde vendt
dem Ryggen, »hvad I Pilgrimme lærer i det hellige Land.«
»At sige vore Bønner, Nar,« svarede Pilgrimmen, »at angre vore
Synder og at spæge os med Faste, Vaagen og lange Bønner.«
»Vel sagtens ogsaa noget kraftigere end det,« svarede Narren, »thi
hvorlunde skulde Anger eller Bønner bringe Gurth til at udvise en
Artighed, eller Faste og Nattevaagen formaa ham til at laane eder et
Muldyr? — Jeg tror, I kunde lige saa godt have fortalt hans sorte
Yndlings-orne om eders Vaagen og Pønitense og vilde have faaet et ligesaa
høfligt Svar.«
»Ti stille,« sagde Pilgrimmen, »du er kun en angelsachsisk Nar.«
I dette Øjeblik kom Gurth til Syne paa den anden Side af Graven
med Muldyrene. De Rejsende gik over Graven paa en Vindebro af kun
to Plankers Bredde, hvis Smalhed passede til Bagportens Sneverhed og
til en lille Laage i den udvendige Palisaderække, ad hvilken man kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
