Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
WALTER SCOTT
af kunde give sin Harme Afløb — »hvad i Pokkers Skind og Ben holder
Gurth saa længe til Skovs? Jeg tænker, vi faa ondt at høre om Svinene;
jeg vil sagtens nok faa at høre, at min Ejendom er slæbt bort for at fri
det forsultne Bøverpak, som de ikke kunne underholde paa anden Maade
end ved Tyveri og Bøveri, fra at dø af Sult. Min tro Livegne er myrdet,
og mit Gods er taget som Bytte — og Wamba — hvor er Wamba? Var
der ikke en, der sagde, at han var gaaet med Gurth?«
Oswald svarede bekræftende.
»Se, se, det bliver bedre og bedre; han er ogsaa slæbt hort, den
angelsachsiske Nar, for at tjene den normanniske Herre. Narre er
visselig alle vi, som tjener dem, og fortjener mere deres Haan og Latter,
end om vi kun var fødte med Halvdelen af vor Forstand. Men jeg skal
nok faa Hævn«, tilføjede han, idet han, forbitret over den formentlige
Fornærmelse, fo’r op fra sin Stol og" greb fat i sit Vildsvinespyd; »jeg
vil gaa med min Klage til det store Baad; jeg har Venner, jeg har
Tilhængere — Mand for Mand vil jeg byde Normannerne op til Dyst; lad
dem komme i deres Panser og Plade og alt det, som kan gøre Krysteren
dristig; jeg har sendt saadant et Spyd som dette gennem stærkere Værn
end tre af deres Krigsskjolde! — kan hænde sig, de tror, at jeg er
gammel ; men ene og barnløs som jeg er, skal de mærke, at Herewards
Blod ruller i Cedrics Aarer. Ak, Wilfred, Wilfred!« udbrød han i en
sagtere Tone, havde du kunnet tøjle din uforstandige Hidsighed, saa
havde din Fader nu ikke i sin Alderdom staaet som den ensomme Eg,
der udstrækker sine spredte og ubeskærmede Grene imod Stormens
fulde Magt!« Denne Tanke syntes at forvandle hans ophidsede Følelser
til Vemod. Han satte sit Kastespyd tilbage paa dets Plads, indtog atter
sit Sæde, vendte Blikket nedefter og syntes hensunken i bedrøvede
Betragtninger.
Fra sin Grublen vaktes Cedric med et ved Lyden af et Horn, der
besvaredes med en støjende Tuden og Gøen af alle Hundene i Hallen
og en tyve—tredive Stykker, der opholdt sig i andre Dele af Bygningen.
»Ud til Porten, Drenge!« sagde Angelsachseren hastig, saasnart
Tummelen havde lagt sig saa meget, at Folkene kunde høre hans Bøst.
»Se, hvad Tidender det Horn bringer os — sagtens melder det 0111 et
eller andet Hærværk og Bov, der er blevet forøvet paa mine Jorder.«
Efter mindre end tre Minuters Forløb kom en Svend tilbage og
meldte, at »Prior Aymer fra Jorvaulx og den gode Bidder Brian de
Bois-Guilbert, Høvidsmand iden tapre og ærværdige Tempelherre-Orden,
med et lille Følge udbad sig Gæstfrihed og Natteleje, efterdi de var paa
Vejen til en Turnering, der skulde holdes anden Dagen efter ikke langt
fra A s hby-d e-1 a-Z o u ch e «.
»Aymer, Prior Aymer? Brian de Bois-Guilbert?« brummede Cedric;
»Normanner begge to; men enten det er Normanner eller Angelsachser,
skal Gæstfriheden paa Botherwood ikke lide noget Skaar derved; de
er velkomne, eftersom de har valgt at gøre Holdt her — hellere havde
jeg dog set, om de var redne videre paa deres Vej. — Men ilde var
det at knurre over en Nats Herberg og en Aftens Føde; som Gæster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
