- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
156

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII. Fristatens Undergang - 67—70. Opløsning og indre Kampe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ligelig fordelt, uden nogen Ophobning af større
Formuer paa enkelte Hænder.

I Sturlungetiden indtræder der imidlertid en stor
Forandring i disse Forhold, idet vældige Formuer nu
samles paa enkelte Hænder. Og ligesom med Magten kunde
dette ske paa forskellige Maader, saa vel ved Arv,
Giftermaal, Slægters Uddøen og Gaver til Kirker (som
jo ejedes af Høvdingerne), som ved at pengegridske
Høvdinger tvang Folk til at afstaa deres Ejendomme
eller ligefrem plyndrede dem for deres Gods. Herved
indskrænkedes de frie Selvejeres Antal i en
uhyggelig Grad, medens der opstod en talrig Klasse af
uselvstændige Fæstere, der var fuldstændig afhængige af
de rige Stormænds Naade.

Saaledes blev, f. Eks., alle Sturlungerne hovedrige
Mænd. Og en af dem, Snorre Sturlason blev endog
den rigeste Mand i hele Landet, skønt han intet
fik af den ikke ret store Arv, som hans Fader
efterlod sig, idet dennes Enke havde sat den overstyr.
Men skønt han saaledes maatte begynde med tomme
Hænder, lykkedes det ham saa vel gennem Giftermaal
som paa forskellige andre, mere eller mindre fine
Maader at samle saa stor Formue, at han efter dens
Værdi i Nutidspenge sikkert har været Millionær.
Han ejede 6 Hovedgaarde, foruden mange andre
Storgaarde, og da han i en stræng Vinter mistede 120
Stude paa en Gang, lod han til ikke at ænse dette Tab
det mindste, men gjorde lige fuldt sine vanlige, store
Julegilder. Snorres Broder Tord efterlod sig ved sin
Død 1200 Hundreder (§ 40), og den tredje Broder
Sighvat og dennes Søn Sturla havde 3 Hovedgaarde, 2
paa Vestlandet og 1 paa Nordlandet, og kom desuden
efterhaanden i Besiddelse af de fleste Storgaarde i
Øfjorden. Sturlungernes samlede Formue har derfor
sikkert beløbet sig til flere Millioner Kroner i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free