Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V. Kristendommens Indførelse - 56. Kristendommen lovtaget paa Altinget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorfra Duften strømmede ud over hele Lovbjærget.
Her kom saa Gissur og Hjalte frem med deres
Ærinde, som de udviklede i to glimrende Taler,
der vakte stor Beundring. Herover opstod der straks
stort Røre, der endte med, at baade Kristne og
Hedninger sagde sig løs fra Lovfællesskab med hverandre.
Og Tummelen øgedes yderligere, da en Mand kom
løbende og meldte, at der var udbrudt en vulkansk
Ild i Ølfusegnen (se Kortet bag i Bogen). »Det er
intet Under«, raabte Hedningerne, »at Guderne vredes
over saadanne Taler, som her føres«. Men da svarede
deri vise Høvding Snorre Gode (som endnu var
Hedning) med at spørge: »Hvad var Guderne vrede
for, da den Lava brændte, vi her staar paa?«
Herpaa kunde ingen svare, og man gik bort fra
Lovbjærget.
Det kristne Parti havde nu i Sinde at danne en
Stat for sig med deres egen Lovsigemand og valgte
Side-Hall til denne Stilling og bad ham at bestemme
og forkynde Love for dem. Men Hall syntes ikke
om, at der blev to Stater i Landet, og fandt et
bedre Raad. Han gik til den retmæssige Lovsigemand,
Torgeir Gode fra Ljosavatn (paa Nordlandet), som
endnu var Hedning, og gav ham et halvt Hundrede
Sølv (§ 40) for at forkynde en fælles Lov for alle,
hvori Kristendommen skulde paabydes i hele Landet,
alle Templer og Gudebilleder erklæres for uhellige og
alle Ofringer forbydes under Straf af Landsforvisning,
for saa vidt de var vidnefaste. Men Kunsten var
at faa alle til at bøje sig for en saadan Lov. Torgeir
gik derefter til sin Bod, hvor han lagde sig med
sin Skindpels bredt over sig for at tænke uforstyrret
over Loven og den Tale, hvormed han skulde anbefale
den, og han blev liggende her et helt Døgn uden
at mæle et Ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
