Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Polarnat. I—XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skal al Ting lykkes, maa der ske det Under,
at jeg biir hundred-aarig og usvækket.
Men er der muldfast dér, hvor Roden bunder,
hvordan biir Stammen trøsket da og knækket!
Nej, jeg vil ikke dø den meningsløse
snigmorderiske Død af Sot og Syge,
Knald eller Fald! Og aldrig daadløs døse
i lunkent Sollys — hellere en Byge,
lad bare Stormen piske, Regnen øse,
og alle Lungepibere rejse og ryge!
1 brat og voldsom Død har helst jeg villet
med denne dejlige Jord faa Afsked taget.
Paa ét Kort sat mit Liv — jeg vover Spillet,
men alle Kneb skal gælde, selv Bedraget,
og først naar alle Trumfer er udspillet,
slutter jeg af, livsmæt og højt bedaget.
Maaske, naar jeg biir gammel, kommer Gigten,
et Eftersmæk fra Liv i Baad og Slæde,
men aldrig skal jeg angre, at min Digten
drog mig langt udenfor den alfar Glæde.
Mit Liv er planlagt, dyrebar er Pligten,
o, lad mig hundred-aarig Jorden træde!
XVIII
Ja, jeg vil vorde Mand og fæste Rod
dybt i den jydske Muld, der var min Amme,
Jordens Safter skal stige i min Stamme,
forny mit Væv og nære mit Løv med Blod,
— ja, jeg vil dyrke Jorden grøn og god.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
