Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Polarnat. I—XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kom hjem nu ind mod Juletid
og sagde En, hvis Blik er vaadt,
lidt godt . . .
Ak, død er Julen og jeg selv sneet inde.
Tavs er den hvide Vinternat,
træt gaar min Fod,
tungt slaar mit Blod,
og se, hvor Maanen blank og kold
som et fordægtigt Avind-Skjold
har skjult min Lykkes Fjender.
Er alt mit Liv da uden Værd?
Udløber redningsløs forladt
i Nattens blege Nordlysskær
min Færd,
mens alle Hjemmets Juletræer brænder?
Velan, min unge Sjæl, vær stærk:
den Vej, du drog,
gør glad og klog,
gør rig, trods Tab af Jul og Hjem,
den Vej, du drog, er Vejen frem,
den eneste, der frister.
Og træder jeg mit sidste Skridt,
og ænser ingen mer mit Værk,
j Liv har jeg levet, jublet tidt
/ og stridt —
■ ja, højtids-helligt er det Liv, jeg mister.
V.
Det er Lillejuleaften,
det er Lillejuleaften,
179
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
