Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Venner. Otte Sonetter til Digteren L. C. Nielsen og Maleren Valdemar Neiiendam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Venner! I gav Surdejg til mit Brød.
Jeg slog op mer, end jeg kunde bage,
jydsk var Kornet, kunde Hvermand smage,
og af Lyngbaal Ovnen hed og rød.
Jeg var ung og endnu grøn af Lød.
Mestrene gav kandiseret Kage,
skulde Kundekresen da beklage
Sukkermanglen i det Værk, jeg bød.
Ung og grøn kom jeg til Hovedstaden,
ikke én af Fagets Folk jeg kendte,
aabned angst min Bod i Sidegaden.
Men dér var det, at det slemme hændte,
/ gav mig paa Surdejg Appetit,
og saa gik Bedriften snart fallit.
III
Salt og Surdejg, bedske Krydderier
blev mit Væsen og mit Kald en Tugt.
— Ikke mange Folk ser noget smukt
i de livsens-bitre Poesier.
Men den kloge Mand er den, der tier,
lige glad om Værket blot biir slugt
af de Faa, hvem det er udsøgt Frugt,
og som hader Kling-Klang-Melodier.
Han er Digter og kan ikke ænse,
om han overskred den Smagens Grænse,
som er gængs for dannede Poeter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
