Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buddha og Buddhismen ... - Ordbøgerne: D - dompter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der skal repræsentere en forening af buddhisme
og konfucianisme.
Budé [bydé] (Budæus), Guillaume (1467—1540),
fr. lærd og humanist. Det skyldes ham, at Frants I
stiftede «Collège de France» og tillod bogtrykkerkunstens
udøvelse trods Sorbonnens oplysningsfiendtlige modstand.
B. selv var hemmelig calvinist. Hans hustru og sønner
gik aabenlyst over til calvinismen og maatte udvandre,
dels til Schweiz, deîs til Pommern.
Budeie, se Bu.
Budget (af fr. bougette, en læderpung) betød
oprindelig en sæk eller pose, senere i alm. den samling
regnskabsdokumenter, som den engelske skatkammerlord
fremlagde i parlamentet som bilag til statsregnskabet
for det forløbne og overslaget for indtægter og udgifter
gjældende det kommende aar. Ved b. forstaaes i den
moderne statshusholdning den aarlige ved finansministeren
for nationalforsamlingen foreslaaede opstilling af samtlige
statens forudseelige udgifter og indtægter i det
kommende b.-aar, med, som regel, en motiveret redegjørelse
for, hvorledes disse sidste skal søges tilveiebragt.
B. danner saaledes grundlaget for statens hele finans- og
skattevæsen og benyttes nu i alle moderne stater. Et
systematisk opstillet stats-b. kom først i brug i det 16
og 17 aarh. B. er forskjelligt i opstillingsmaade efter
landenes forvaltningssystem; dets betydning er ingenlunde
den samme i en absolutistisk styret og i en konstitutionel
stat. I den første er b.s poster nærmest kun et
ønskemaal, i den sidste er regjeringen under ansvar bundet
til de af nationalforsamlingen givne og i sin anvendelse
kontrollerede bevilgninger og dermed til det fastsatte b.
For de fleste posters vedkommende vil det være muligt
at bestemme de fremtidige indtægter og udgifter med
tilnærmelsesvis nøiagtighed, fordi de erfaringsmæssig hvert
aar udgjør omtrent samme beløb, f. eks. matrikulskat,
statsgjældens forrentning, embedsmændenes løn o. s. v.
Undertiden maa imidlertid overslaget bero paa et blot
skjøn over det paagjældende finansielle resultat.
I tidligere dage fandtes ofte sær-b. for enkelte forvaltningsgrene;
efterhaanden som staten er blevet mere centraliseret, har
man stedse mere tilstræbt et samlet b. omfattende alle
statsformaal. Der skjelnes mellem brutto- og netto-b.
I det første opføres alle statens indtægter og udgifter,
derunder ogsaa oppebørsels- og administrationsudgifter,
i deres helhed. I det sidste opføres kun nettosummen
af udgifts- og indtægtsposterne; selvfølgelig kan dette
ikke give nogen fuld oversigt over disse posters
indbyrdes forhold. I de fleste lande forekommer de to
systemer for nogen del blandet. I Norge havde vi
tidligere netto-b. i stor udstrækning, men stedse mere
er man gaaet over til at anvende brutto-b. I enkelte
lande tilstedes overførelse af midler, opført under én
post, til anvendelse under en anden post inden samme
forvaltningsgren, saafremt den samlede sum ikke
overskrides. Regelen er dog, at den administrerende
myndighed er bundet til anvendelse af hver enkelt post for det
paa forhaand bestemte øiemed. Ordet b. benyttes ogsaa
om kommuners, de enkelte forvaltningsgrenes og private
regnskabsoverslag. Et b. er i alm. opstillet for ét aar,
men b.-aaret behøver ingenlunde at falde sammen med
kalenderaaret; gjør saaledes for tiden ikke dette i Norge.
Budrum, by paa sydvestkysten af Lilleasien, lige
overfor øen Kos. Omkr. 6000 indb. B. er det gamle
Halikarnassos. Ruiner af et stort amfiteater og af
et mausoleum, bygget af dronning Artemisia 352 f. Kr.
Budsj, by i Forindien, hovedstad i den brit. vasalstat
Katsj, præsidentskabet Bombay. Omkr. 25000 indb.
Moské, palads, høiere skole, fængsel etc.
Budskab anvendes undertiden i det officielle sprog om
meddelelse fra statsoverhovedet til folkerepræsentationen.
Budstikke anvendtes i Norden fra gammel tid af for
at samle almuen til tinge, til forsvar mod fienden o. s. v.
Den bestod af et stykke træ af egen form, som omsendtes
fra gaard til gaard, og som det var enhvers pligt
at bringe til nærmeste nabo. B. havde form af en pil
(hærpil), naar den varslede ufred og skulde samle
mandskab; skulde almuen samles i anledning af en
kirkelig sag, udsendtepresten en b. i form af et kors.
I nyere tid bestod b. af et hylster af træ eller metal,
hvori det skrevne budskab nedlagdes, og den var
forsynet med en sterk jernpig, saa den kunde hugges fast
ved døren i det hus, hvor bæreren ikke traf folk hjemme.
 |
| Budstikke fra 1689. (Skrivelsen fæstedes til den lille ring oventil.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
