Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1403-1404 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brüsselertepper ... - Ordbøgerne: D - dismount ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

denne type paa Grønland, mindre paa Island og i Norge
(f. eks. Jostedalsbræen).

2. Forlandstypen. Flere b.-tunger forener sig med hinanden
og danner en stor jevn ismasse paa et fladere land.

3. Den alpine type, hvor der fra hvert firnomraade,
som er skaalformet, gaar ud én b.-tunge. —

En b.s bevægelse er
fuldstændig overensstemmende med bevægelsen hos en elv.
Hastigheden er større i midten end langs kanterne, større
i overfladen end langs bunden. Den er meget liden.
Den er størst hos de store b. (ved de grønlandske optil
ca. 30 m. pr. døgn), mindst hos de smaa (nogle dm.
pr. døgn hos de norske b. og Alpe-b.). Er der
ujevnheder i b.-tungens leie, opstaar sprækker i b.,
længdesprækker og tversprækker. Gaar b. udover et
brat stup, vil ismasserne styrte udover og knuses; men
efterpaa vil de igjen forenes og danne en ny, fuldstændig
sammenhængende b., f. eks. Suphellebræen og Frostisen.
To bræer kan forene sig til én akkurat som to elve. Det
paa b.s overflade fremkomne smeltevand rinder gjennem
sprækkerne ned til bunden af b., hvor det forener sig
med smeltevandet fra b.s underside. Alt dette vand
kommer som en grumset elv, b.-elven, frem af en
aabning, b.-porten, i b.s nedre ende. Paa b. falder ofte
ned sten og grus fra de omliggende fjelde. Dette
løsmateriale ordner sig paa grund af b.s bevægelse i lange
volde parallele med b. langs dennes rand (sidemoræner).
Forener to b. sig med hinanden, vil to af
sidemorænerne gaa sammen og danne en midtmoræne.
Ogsaa paa bunden af b. og i b. findes stenmateriale, som
løsrives fra bunden og forhøininger paa denne (indre
moræner og bundmoræner). Stene, som er frosset
fast til b.s underside, skurer og polerer fjeldgrunden og
frembringer striber i den parallele med b.-bevægelsen.
Disse striber kaldes skuringsstriber. Stenene selv
faar ogsaa striber (skurestene). Alle forhøininger i
b.s leie afrundes paa den side, som vender mod b.-bevægelsen
(stødsiden), derimod ikke paa den anden side (læsiden).

Bræ: Frostisen (Ofoten).

Bræ: Nigardsbræen (Jostedalen).

Disse faar derved et eiendommeligt
udseende, jevn stigning paa den ene side og ofte brat
afheld paa den anden; de kaldes hvalskrotfjelde
(roches mountonnées). Der, hvor b. ender, vil alt
løsmateriale afsætte sig i form af en vold (endemoræne).
En særlig betydning har skuringsstriber, hvalskrotfjelde,
skurestene og endemoræner derved, at de tjener som
vidnesbyrd om, hvor langt b. har gaaet, og det er ved
hjælp af disse vidnesbyrd, at man har kunnet paavise,
at b. i en nær geologisk fortid (istiden) havde en langt
større udbredelse end nu. B. er størst og talrigst i de
om polerne liggende lande, som berøres af kolde
havstrømme, Grønland, Spitsbergen, sydpolarlandene.
Desuden findes b. paa de høieste fjelde i alle verdensdele.
I Norge er de største b. Jostedalsbræen, Folgefonnen og
Svartisen.

Bræ, bræde, se Tjærebræde.

Brække (sjøudtr.); b. et anker fra grunden: faa det
til at slippe sit tag i grunden, saa det kan hales op. —
B. bruges ogsaa (intrans.) om taug: gaa af, ryke.

Brækmiddel, se Brækning.

Brækmo, Sivert (1853—), n. fangstskipper.
Har som fangstmand paa Ishavet opholdt sig nordpaa, dels
i Vardø, dels i Tromsø, siden 1870-aarene. B. overvintrede
meget eventyrlig i Isfjorden, Spitsbergen, vinteren 1893—94.
Havde sommeren 1906 to gange fuld fangst, hvilket
især skyldtes en under fangsten anvendt liden motorbaad,
der for første gang anvendtes til dette øiemed.

Brækning, opkastning (vomitus) er en pludselig,
stødvis opbringeise af maveindholdet paa grund af en
krampagtig sammentrækning af mavesækkens muskulatur
og navnlig af mellemgulvet og bugmusklerne. B., forud
for hvilken der i regelen føles kvalme og ildebefindende,
fremkaldes først og fremst ved direkte paavirkning paa
maveslimhinden og er derfor et symptom ved
forskjellige mavesygdomme (mavekatarrh, -kræft o. s. v.) og ved
forgiftninger, hvor der sker en irritation af
maveslimhinden (etsende gifte, bedærvet mad). B. optræder
ogsaa ved andre sygdomme i underlivsorganerne,
navnlig naar disse giver anledning til irritation af
bughinden (saaledes ogsaa ved svangerskab), samt ved
irritation af svelget. Ved bughindebetændelse er b.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>