Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1387-1388 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brunn ... - Ordbøgerne: D - Ding ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

prest ved Vartov. B. var en flittig skribent og
oversætter. Mest kjendt er vel «Kjøge huskors» (1674) og
hans polemik mod Niels Stensen. Mere fortjener B. at
mindes som en ikke ubetydelig salmedigter.

Brunspat, mineral, som er væsentlig en isomorf
blanding af kalcium, magnesium og jernkarbonat,
krystalliserer romboedrisk og har en lysegul, brun el.
graaagtig farve. Forekommer paa mange steder f. eks. i
Erzgebirge, Schwarzwald, Ungarn m. v.

Brunst, kjønsdrift hos dyrene. Optræder hos
husdyrenes hunner med regelmæssige mellemrum.

Brunsten (pyrolusit), mineral, som bestaar af
manganhyperoksyd (MnO₂), men optræder sjelden ganske rent.
B. er intet oprindeligt mineral, men et omvandlingsprodukt
af andre manganmineraler. Farven er graasort,
stregen sort, og det forekommer i alm. i krystallinske
masser. B. anvendes meget i den kemiske storindustri
til fremstilling af klor, klorkalk og surstof samt i
glasfabrikationen m. v. Findes i mængder og udvindes flere
steder i Tyskland, Frankrige, Spanien, Nordamerika o. s.v.

Brunsvig, se Braunschweig.

Brunswick [brɑnzwik], Nordamerika.

1. Kystby i Georgia. Udmerket havn, handel med bomuld
og trælast. 9000 indb.

2. By i Maine, et stykke ovenfor mundingen
af Androscognia, 50 km. n.ø. f. Portland, 7000 indb.

Brunt er ingen særegen spektralfarve, men lyssvagt
rødt eller gult. Som brune farvestoffe benyttes bolus,
sienna, forskjellige slags umbra, casselerbrunt, wad,
Hatchett’s brunt, catechu m. fl.

Brurskanken, et 1442 m. høit mod nord steilt fjeld
vest for Røsvandet i Vefsen herred. Nordlands amt.

Bruse, norsk navn for ener (juniperus); ogsaa: buk
med haardusk i panden («bukken Bruse»).

Brush [brɑš], Charles Francis (1849—), amer.
elektriker, f. i Ohio, har grundlagt Brush electric co.
og opfundet og fabrikeret forskjellige elektriske lamper,
Brush-dynamoen m. m. Fik 1899 det eng. Royal society’s
Rumford-medalje.

Brushanen (machetes pugnax), eneste repræsentant
for den til vadefuglene hørende slegt af samme navn.
Ryggen sort, ofte med metallisk glans, eller spraglet sort,
hvid og rustgul, undersiden sort og hvid; nebbet brunt,
fødderne som regel gulagtige. Længde, hannen omkr. 320 mm
og hunnen omkr. 250 mm.

Brushanen.

Hannen i vaardragt med en bred, broget farvet krave
af forlængede fjær over bryst og nakke og gule
ansigtsvorter. Kraven vokser ud i mal og fældes atter
i juli, da ogsaa ansigtsvorterne forsvinder, saa at
hannen kommer til at ligne hunnen. —

B. hækker i
Nord- og Mellemeuropa samt Asien paa sumpige steder
i nærheden af indsjøer eller havet. Hos os findes den
over hele landet. Trækfugl; lever i mangegifte. Naar
hannernes bryllupsdragt er udviklet om vaaren, kjæmper
de dagevis med hverandre paa aabne pladse; de springer
mod hverandre som hanekyllinger, bruser kraven op og
anvender nebbet som spyd. Kampene fortsættes ogsaa
efter parringen og eglægningen. B.s levevis ligner meget
bekkasinernes (s. d.). Hunnen lægger fire eg, som hun
ruger alene; hannen bekymrer sig hverken om eggene
eller ungerne.

Bruskbold (scleroderma), en slags soppe,
nær beslegtet med røgsop, hvem de meget ligner.
Frugtlegemerne er i begyndelsen underjordiske, ved
modningen fyldes deres indre af store, pulverformede
sporemasser, som frigjøres ved frugtlegemets forraadnelse.

Bruskfiske. Man har delt fiskene i to store afdelinger:
Benfiske, hos hvilke skelettet er fuldstændig eller i det
mindste delvis forbenet, og b. med bruskagtig,
ufuldstændig forbenet skelet. Typiske b. har desuden
gjellehulerne ikke dækket af et fælles gjellelaag som hos
benfiskene, men delt i et antal rum, som aabner sig udad
med hver sin gjellespalte. Til b. hører haier, rokker,
lampretter, slimaal o. a.

Bruskgopler, se Rørgopler.

Bruskigler (clepsine), slegt af snabeligler (se Igler);
smaa, indtil omkr. 20 mm. lange, fladtrykte, næsten
bruskhaarde igler, alm. i ferskvand, bærer sine eg og
unger omkring med sig paa bagsiden af kroppen. Lever
særlig af snegle, som de udsuger.

Brusksvulst (chondroma, enchondroma), svulst, som
bestaar af bruskvæv. Udvikler sig paa steder, hvor der
normalt findes brusk, f. eks. fra ledbruskene, men
optræder undertiden ogsaa i andre organer, særlig i
spytkjertlerne, testiklerne o. s. v. Er haarde, vel begrænsede
svulster; bestaar oftest af hyalin brusk, men ofte ogsaa af
andre former af bruskvæv og indeholder ofte tillige
benvæv. Kan undertiden blive meget store. Er i regelen
godartede svulster.

Bruskvæv hører ligesom benvæv (s. d.) til støtte- og
bindevævene og bestaar af celler og intercellularsubstans,
denne sidste giver ved kogning brusklim el.
chondrin. Bruskcellerne er som regel ovale el. polygonale
og besidder en tydelig kjerne, de er omgivet af en slags
cellemembran, et udskillelsesprodukt af cellerne selv.
Denne membran, den saak. bruskkapsel, gaar som
regel kontinuerlig over i intercellularsubstancen; efter
denne sidstes beskaffenhed inddeles b. i hyalin brusk,
elastisk brusk og fibrebrusk.

a. Den hyaline brusk
har i frisk tilstand et glinsende, hvidagtigt eller
blaalighvidt udseende, er fast og samtidig bøielig og
elastisk, under mikroskopet viser den sig homogen.

Hyalin brusk.

Denne slags brusk er den almindeligste, danner under
fosterlivet størstedelen af skelettet, beklæder hos
det voksne individ benenes ledender og forekommer
videre hos mennesket

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>