Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bourgelat ... - Ordbøgerne: C - cytise ... - Ordbøgerne: D
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
smukkes berømte mausoleum. Mineralvandfabrik, handel
med korn, vin kvæg.
Bourgelat [buržlá], Claude (1712—79), fr. dyrlæge,
var oprindelig militær, men fik som chef for
rytterskolen i Lyon interesse for hestens sygdomme og studerede
veterinærvæsen. Oprettede 1762 en veterinærskole i
Lyon, den første i Europa, hvor den danske dyrlæge
P. Chr. Abildgaard fik sin første uddannelse. B. blev
senere direktør for veterinærskolen i Alfort ved Paris.
Bourgeois [buržwá], Émile (1857—), fr. historiker.
Efter studier ved École des Chartes i Paris og ved
universitetet i Leipzig blev han 1885 professor i Lyon.
Blandt hans meget forskjelligartede arbeider kan
merkes «Manuel historique de politique étrangère», I—II,
1893—98.
Bourgeois [buržwá], Léon Victor Auguste
(1851—), fr. politiker og jurist. Allerede 1882 præfekt
i Tarn. 1887 politipræfekt i Paris i den kritiske tid,
da Grévy gik af som præsident. 1888 valgt som
Boulangers modkandidat til deputeret for Marne. Sluttede
sig til det radikale venstre. Oftere minister, saaledes
undervisningsminister 1890 (vigtige folkeskolereformer),
justitsminister under Panamaaffæren 1893. 1895 selv
chef for et radikalt ministerium, der dog aaret efter
maatte gaa af efter en mislykket konflikt med senatet. Har
siden i en aarrække været formand i deputeretkammeret
og en klog og virksom deltager i fredskonferencen i Haag.
Bourgeois [buržwá], se Borgis.
Bourgeoisie [buršoasi] (fr.), eg. borgerstanden,
navnlig under «borgerkongedømmet» i Frankrige 1830—48.
Senere benyttes ordet især af socialisterne og gjerne
med lidt odiøs bibetydning som betegnelse for den
velhavende og velnærede del af befolkningen fra
middelstanden og opover, der sidder inde med «kapitalen»,
og som derfor «udbytter» arbeiderstanden eller
proletariatet. Ordet begynder at gaa af brug.
Bourges [burž], Frankrige, hovedstad i depart. Cher,
i den fordums prov, Berry, ved Aurons og Yèvres aamot,
46500 indb. Tilvirkning af klæde og knive. B., som
ligger paa et plateau ikke langt fra Frankriges geometriske
midtpunkt, er efter krigen 1870 — 71 udseet til Frankriges
arsenal og midtpunkt for nationalforsvaret og har derfor
faaet store militærtekniske anstalter; kanonstøberi,
artilleriskole, magasiner. Byen har kornmøller, bryggerier,
tilvirker klæde, læder, knive. Nær byen ligger de
store metallurgiske verker ved Mazières. Handel med
korn, vin, uld, hamp. — B. er det keltiske
Avaricum (efter elven Avara, nu Auron), som blev ødelagt af
Cæsar, men af Augustus gjort til Aquitaniens hovedstad
og kaldt Bituricæ (efter biturigerne, i hvis land det laa,
af hvilket navn baade navnet Berry og B. har udviklet
sig). Dets centrale beliggenhed har skaffet det æren af
ikke mindre end 17 kongresser; mest kjendt er mødet
1438, som udstedte den «pragmatiske sanktion»
(om den gallikanske kirkes uafhængighed). Her findes
levninger baade af de gallo-romanske og middelalderske
mure. Den gotiske katedral St. Etienne (bygget 1190—1324)
er en af Frankriges vakreste kirker. Finansmanden
Jacques Coeurs hus (fra det 15 aarh.) er nu raadhus.
Bourges: Hotel Jacques Coeur. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>