- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
1249-1250

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bourgelat ... - Ordbøgerne: C - cytise ... - Ordbøgerne: D

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

smukkes berømte mausoleum. Mineralvandfabrik, handel
med korn, vin kvæg.

Bourgelat [buržlá], Claude (1712—79), fr. dyrlæge,
var oprindelig militær, men fik som chef for
rytterskolen i Lyon interesse for hestens sygdomme og studerede
veterinærvæsen. Oprettede 1762 en veterinærskole i
Lyon, den første i Europa, hvor den danske dyrlæge
P. Chr. Abildgaard fik sin første uddannelse. B. blev
senere direktør for veterinærskolen i Alfort ved Paris.

Bourgeois [buržwá], Émile (1857—), fr. historiker.
Efter studier ved École des Chartes i Paris og ved
universitetet i Leipzig blev han 1885 professor i Lyon.
Blandt hans meget forskjelligartede arbeider kan
merkes «Manuel historique de politique étrangère», I—II,
1893—98.

Bourgeois [buržwá], Léon Victor Auguste
(1851—), fr. politiker og jurist. Allerede 1882 præfekt
i Tarn. 1887 politipræfekt i Paris i den kritiske tid,
da Grévy gik af som præsident. 1888 valgt som
Boulangers modkandidat til deputeret for Marne. Sluttede
sig til det radikale venstre. Oftere minister, saaledes
undervisningsminister 1890 (vigtige folkeskolereformer),
justitsminister under Panamaaffæren 1893. 1895 selv
chef for et radikalt ministerium, der dog aaret efter
maatte gaa af efter en mislykket konflikt med senatet. Har
siden i en aarrække været formand i deputeretkammeret
og en klog og virksom deltager i fredskonferencen i Haag.

Bourgeois [buržwá], se Borgis.

Bourgeoisie [buršoasi] (fr.), eg. borgerstanden,
navnlig under «borgerkongedømmet» i Frankrige 1830—48.
Senere benyttes ordet især af socialisterne og gjerne
med lidt odiøs bibetydning som betegnelse for den
velhavende og velnærede del af befolkningen fra
middelstanden og opover, der sidder inde med «kapitalen»,
og som derfor «udbytter» arbeiderstanden eller
proletariatet. Ordet begynder at gaa af brug.

Bourges [burž], Frankrige, hovedstad i depart. Cher,
i den fordums prov, Berry, ved Aurons og Yèvres aamot,
46500 indb. Tilvirkning af klæde og knive. B., som
ligger paa et plateau ikke langt fra Frankriges geometriske
midtpunkt, er efter krigen 1870 — 71 udseet til Frankriges
arsenal og midtpunkt for nationalforsvaret og har derfor
faaet store militærtekniske anstalter; kanonstøberi,
artilleriskole, magasiner. Byen har kornmøller, bryggerier,
tilvirker klæde, læder, knive. Nær byen ligger de
store metallurgiske verker ved Mazières. Handel med
korn, vin, uld, hamp. — B. er det keltiske
Avaricum (efter elven Avara, nu Auron), som blev ødelagt af
Cæsar, men af Augustus gjort til Aquitaniens hovedstad
og kaldt Bituricæ (efter biturigerne, i hvis land det laa,
af hvilket navn baade navnet Berry og B. har udviklet
sig). Dets centrale beliggenhed har skaffet det æren af
ikke mindre end 17 kongresser; mest kjendt er mødet
1438, som udstedte den «pragmatiske sanktion»
(om den gallikanske kirkes uafhængighed). Her findes
levninger baade af de gallo-romanske og middelalderske
mure. Den gotiske katedral St. Etienne (bygget 1190—1324)
er en af Frankriges vakreste kirker. Finansmanden
Jacques Coeurs hus (fra det 15 aarh.) er nu raadhus.

illustration placeholder
Bourges: Hotel Jacques Coeur.


Bourget [buržæ’], Paul (1852—), fr. forfatter, udgav
først flere samlinger digte, optraadte derefter som essayist
med den bekjendte bog «Essais de psychologie
contemporaine» (1884). Omtrent samtidig udkom romanen
«L’irréparable», der med ganske korte mellemrum
efterfulgtes af «Cruelle énigme», «Un crime d’amour», «André
Cornélis», «Mensonges», «Le disciple», «Notre coeur»,
«La terre promise», «Cosmopolis» o. fl. Med disse verker
var B. blevet en af de mest fremtrædende ledere for
den psykologiske retning inden den moderne franske
roman. Han viste sig som den indgaaende gransker af
tidens kulturmenneskers sjælstilstande og som en fin
kunstner, hvis pessimisme, sentimentalitet og sensualisme
var typisk for tiden. Senere er moralisten i ham traadt
mere frem, han har behandlet tidens sociale og religiøse
spørsmaal i reaktionær og katolsk retning: «L’étape»
(1902), «Un divorce». Foruden andre essays og romaner
end de ovenfor nævnte har B. ogsaa skrevet en række
noveller samt de to bøger fra Italien og Nordamerika,
«Sensations d’Italie» og «Outre-Mer».

Bourget, Lac du [lak dy buržæ’], indsjø i
Frankrige, Savoyen, s. f. Genfersjøen, 238 m. o. h., 17 km.
lang, 2—3 km. bred, omtr. 45 km.2 ved den korte
Savièrekanal forbundet med Rhone. Det er en vakker
sjø omgivet af høie fjelde. Ved nordenden ligger slottet
Chatilion, lige ø. f. sjøen badestedet Aix-les-Bains, ved
sydenden landsbyen Bourget, hvoraf navnet.

Bourget, Le [lø buržæ’], by i Frankrige, 11 km. n.ø.
f. Paris, 2868 indb. (1901). Under Paris’ beleiring 1870
skueplads for flere blodige kampe, særlig 30 okt. og 21
dec., hvorved mange franskmænd blev fanget.

Bourgogne [burgå’ñ], se Burgund.

Bourgoin [burgwæ’], Frankrige, by i depart. Isère,
ved Rhones bielv Bourbre. 6000 indb. Silkeavl,
silke- o. a. industri. Til B. støder umiddelbart
landsbyen Jallieu, 4000 indb., med silkevæveri, papirfabrik.
Langsmed Bourbre strækker sig de nu tildels tørlagte
B.-myrer, 6500 ha.

Bourguignon [burgiñõ’], se Courtois, J.

Bourignon [buriñô’], Antoinette (1616—80), fr.
religiøs svermerske. Allerede tidlig mente hun at se syner
og modtage aabenbaringer, som kaldte hende til at
fornye evangeliets rene aand i kirken. 20 aar gammel
flygtede hun fra sit hjem for at undgaa et egteskab.

[1]


[1]
cytise ⓕ m, guldregn.

cölibat — ⓣ Cölibat m (n) — ⓔ celibacy — ⓕ célibat m.

da — ⓣ da, als, weil; (adv) dann, denn — ⓔ then, when, as — ⓕ lorsque, quand, comme, puisque; (adv) alors.

daab — ⓣ Taufe f — ⓔ baptism, christening — ⓕ baptême m.

daadyr — ⓣ Damthier n — ⓔ (fallow) deer; (hannen) buck, (hunnen) doe — ⓕ daim m, daine f.

daane se besvime.

daarlig — ⓣ schlecht — ⓔ bad, worthless; poorly — ⓕ mauvais, dépravé; mal(ade), indisposé.

daase — ⓣ Dose f — ⓔ box — ⓕ boîte f.

daasemikkel — ⓣ Tropf, Einfallspinsel m — ⓔ soft fellow, nincompoop — ⓕ niais, nigaud m.

dab ⓔ (give et) let slag.

dabei ⓣ tillige, desuden.

dabot ⓕ m, politipræfekt.

dacapo — ⓣ dacapo — ⓔ & ⓕ encore, bis.

Dach ⓣ n, tag.

Dachs ⓣ m, grævling(ehund).

Dachtel ⓣ f, lusing.

Dachung ⓣ f, tækning, tag.

dada ⓕ m, kjephest.

daddel — ⓣ Dattel f — ⓔ date — ⓕ datte f.

dadel — ⓣ Tadel m — ⓔ blame, blemish — ⓕ blâme m, censure f. dadle — ⓣ tadeln — ⓔ blame — ⓕ blâmer.

dadurch ⓣ derved.

daffodil ⓔ paaskelilje.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0683.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free