Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1067-1068 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blida ... - Ordbøgerne: C - clean ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blindt, fordi dette sted mangler nervetraadenes
endeorganer.

Blinderaa (sjøudtr.), horisontal, tverskibs under
baugsprydet ; førte i gamle dage et seil, blindeseilet;
tjente senere til at udspile klyvergaierne (taug, som
støtter klyverbommen). Bruges ikke nu.

Blindeundervisning i særegne skoler begyndte med
Valentin Haüys skole for 12 blinde børn i Paris 1784.
Det blev straks fra første færd af slaaet fast, at den
mundtlige fortælling og foredraget maatte være principet
for barneskolen, og at haandgjerning, haandverk og
musik maatte blive de fag, hvori de ældre blinde oplærtes.
Maalet, som ialfald for de bedst begavede blinde
skulde naaes, maatte være selvstændighed ved eget
arbeide og dermed tilintetgjørelse af tiggeriets forbandelse,
der hidtil havde hvilet som en, som man troede,
uafvendelig skjæbne over de blinde. Som hjælp ved
undervisningen for at kunne sætte de blinde istand til at læse
paa egen haand opfandt allerede Haüy en reliefskrift,
som de blinde kunde læse ved at føle bogstaverne
(ophøiede latinske bogstaver), men senere opfandt Louis
Braille (s. d.) et alfabet i ophøiede punkter; efter dette
system kan bogstaverne, tallene samt alle noter og
musiktegn fremstilles ved kombinationer af flg. 6 punkter: ⠿.

⠁

a

⠌

aa

⠃

b

⠉

c

⠙

d

⠑

e

⠋

f

⠛

g

⠓

h

⠊

i

⠚

j

⠅

k

⠇

l

⠍

m

⠝

n

⠕

o

⠏

p

⠟

q

⠗

r

⠎

s

⠞

t

⠥

u

⠧

v

⠺

w

⠭

x

⠽

y

⠵

z

⠜

æ

⠪

ø

Denne blindeskrift bruges nu næsten overalt. — For at
kunne skrive almindelig skrift (med blyant) bruger de
blinde forskjellige apparater, hvori bogstavformernes
konturer dannes ved hjælp af forskyvelige smaafigurer i
linjalramme; et saadant er det af cand. teol. Guldberg
opfundne blyantskriftapparat.

Begyndelsen til en organiseret omsorg for Norges
blinde skede i 1858, da der stiftedes en «Forening for
blinde», der straks vandt saa stor tilslutning, at den
ved hjælp af de indkomne bidrag og med nogen offentlig
støtte saa sig istand til allerede i 1861 at oprette et
blindeinstitut i Kra. beregnet paa 40 elever, først i leiet
lokale, men fra 1867 i en for øiemedet opført bygning.
Elevantallet voksede raskt, især efterat det ved
abnormskoleloven af 8 juni 1881 var fastsat skoletvang for alle
landets blinde i alderen 9—21 aar. Ved denne lovs
ikrafttræden i 1886 oprettedes ogsaa en blindeskole i
Trondhjem. Denne skole, der i 1893 midlertidig
overflyttedes til den da nylig nedlagte lærerskoles lokaler i
Klæbu, vil om faa aar vende tilbage til Trondhjem, hvor
tomt er indkjøbt, og nye bygninger er planlagt for den.
Begge skoler har tilsammen ca. 140 elever og 24 lærere
og lærerinder; de drives helt for statens regning og staar
under offentlig kontrol. Undervisningen omfatter
foruden folkeskolens sedvanlige fag ogsaa musik og
forskjellige haandverk som kurvmageri, skomageri, snedkeri,
dreining, rørsæde- og mattefletning samt for de
kvindelige elever strikning, vævning, søm og listeskoarbeide.
Kursets varighed er ordinært otte aar, og omkostningerne
ved elevernes skolegang fordeles saaledes, at staten
bestrider de egentlige undervisningsudgifter, medens
vedk. hjemstavnskommune og amt bekoster deres
underhold og beklædning, naar forældrene ikke kan overtage
forsørgelsen. I henhold til en af stortinget i 1905 fattet
beslutning vil der med blindeskolen i Trondhjem blive
kombineret en arbeidsskole for voksne blinde mænd fra
det hele land, medens en tilsvarende skole for voksne
blinde piger vil blive oprettet i Kra. Foruden de to
offentlige blindeskoler driver blindemissionen «Il» i Kra.
med aarligt bidrag af staten og «Foreningen for blinde»
en arbeidsskole og hjem for voksne blinde piger, hvor
der undervises i de sedvanlige arbeidsfag samt trykkes
og indbindes reliefbøger. Blindemissionen udgiver ogsaa
et relieftrykt tidsskrift, der i almindelighed uddeles og
tilsendes de blinde gratis. For paa forskjellig maade at
støtte de blinde, som efter endt kursus forlader skolerne
og paa hjemstedet skal nyttiggjøre sig, hvad de har
lært, oprettedes der i 1903 en «Forening til selvhjælp
for Norges blinde». Den private offervillighed er i stor
maalestok kommet vore blinde tilgode, idet der i de ca.
50 aar, som er forløbet, siden blindeforeningen stiftedes,
er skjænket dem til skoler, fripladse og hjælp til
selvhjælp større og mindre legater, der tilsammen
repræsenterer en kapital paa ca. 800 000 kr.

Blindhed. Praktisk kalder man den for blind, der
ikke har gangsyn, d. e. ikke ser nok til at kunne gaa
uden at føle sig for, medens fra videnskabeligt
standpunkt kun den betragtes som blind, der ikke har
lyssans, d. e. ikke kan skjelne mellem lys og mørke med
noget af øinene. Aarsagerne til b. er dels medfødt,
dels, og i langt overveiende grad, erhvervet. Blandt
disse sidste er de hyppigste «nyfødtes øienbetændelse»,
der skyldes smitte af spædbarnets øine under selve
fødselen med inficerende sekret fra moderens kjønsorganer,
og senere i barnealderen skrofuløse hornhindelidelser;
i den ældre alder læsioner af begge øine eller af det
ene, naar derefter udvikles sympatisk betændelse af det
andet; endvidere synsnervelidelser, fremkaldt ved
hjerne-og rygmarvssygdomme; hos gamle folk graa stær (d. e.
fordunkling af øiets linse) og glaukom. I visse lande
spiller trakom (ægyptisk øiensyge) og kopper en
overordentlig stor rolle som b.s-aarsag. Da adskillige af netop
de hyppigste b.s-aarsager lader sig fjerne ved hygieniske,
forebyggende forholdsregler eller rettidig sagkyndig
behandling, bliver antallet af blinde i et land et
nogenlunde udtryk for høiden af dets kultur.

Ifølge blindestatistiken fandtes ved aaret 1890 blandt
100000 indb. i Europa 80—100 blinde. Tallet varierer
betydelig i de forskjellige lande; det er størst i lande
med store, tyndtbefolkede, fattige distrikter med mange
infektionssygdomme og faa læger (Rusland har saaledes
tallet 210), mindst i lande med velhavende befolkning
og gode forbindelsesmidler (Holland 44). For
Skandinaviens vedk. er paavist en betydelig aftagen i den senere
tid; saaledes var antallet af blinde blandt 100000 indb.:

	i 1890	i 1900
I Norge	128	87
- Danmark	53	44
- Sverige	83	67
- Finland	153	119

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>