Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1031-1032 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjørnefjorden ... - Ordbøgerne: C - chausse-trape ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det nye Nationalteater i Kra., til hvis oprettelse
han i særlig grad havde virket med stor dygtighed
og utrættelig energi. Som skuespiller er B. lyrisk,
letbevægelig, livfuld. Bl. hans roller kan nævnes
Peer Gynt, Sigurd Slembe i dramaerne af samme
navn, Riis i «En hanske», professor Tygesen i
«Geografi og kjærlighed», Paul Lange i «Paul
Lange og Tora Parsberg». Størst betydning har B.
imidlertid havt som sceneinstruktør og teaterleder;
han har her været den altid energiske, belivende
kraft, som har forenet et fantasifuldt og sikkert
blik for det sceniske med en fyrig arbeidsiver.
B. har ogsaa optraadt som forfatter; skuespillet
«Johanne» (1898) gjorde megen lykke paa
Christiania theater.

(Fot. af Karl Anderson.) Bjørn Bjørnson.

Bjørnson, Bjørnstjerne n. digter, f. 8 dec. 1832 i
Kvikne i Østerdalen, hvor hans fader Peder B. var prest;
men alt da han var 6 aar gl., flyttede familien til Nessets
prestegaard i Romsdalen. I denne Norges naturskjønneste
bygd fik B. de bestemmende barndomsindtryk blandt en
befolkning, som skal være en af landets gløggeste. 11 aar
gl. blev han sendt til Molde latinskole; han var ikke
noget skolelys og havde mere moro af at læse Snorre,
Asbjørnsen, Scott, Marryat, Ingemann og Wergeland end
Madvig. Meget tidlig kom baade hans organisatoriske
evner og hans oppositionelle temperament tilsyne; han
stiftede skoleforeninger og prækede revolution; i 1848
flammede han af begeistring og vilde have Lamartine til
præsident for den franske republik. — Da han ikke
orkede sig gjennem alle latinskolens 7 klasser, drog han
i 1850 til Kra. for hos Heltberg at skyde gjenvei til
universitetet. 1852 blev han student med non og reiste
derefter hjem til Romsdalen, hvor han blev noget over
ét aar. —

Bjørnstjerne Biørnson. (Efter litografi fra 1859.)

Trods det mindre heldige eksamensresultat havde
udbyttet af hans to-aarige Kristiania-ophold dog været
betydeligt; han havde truffet sammen med mænd som Ibsen,
Jonas Lie, Vinje, han havde været oppe i politisk røre af
forskjellig art, nye aandskilder havde aabnet sig for ham
(Oehlenschläger, Welhaven, Heiberg, Goldschmidt, folkeviserne),
han havde selv optraadt som forfatter, havde skrevet flere
skuespil, ja havde endog faaet ét antaget til opførelse paa
Chra. theater («Valborg»), men havde været moden nok til
selv at tage det tilbage. — Hjemme paa Nesset levede han i
intimt samliv med romsdølerne og uddybede paa mange
maader sit kjendskab til bønderne. 1853 kom han tilbage
til Kra., hvor han meget snart opgav universitetsstudierne
for at leve af sin pen; han skrev fortællinger,
boganmeldelser og teaterkritiker i aviserne, førte an i
«teaterslaget» den 6 mai 1856 og var i det hele allerede tilstede
lidt overalt, lydhør og kamplysten som han var. Sommeren
1856 var han med paa studentertoget til Upsala, hvor
mange slags indtryk stormede ind paa ham, og efter
hjemkomsten skrev han paa 14 dage «Mellem slagene»,
og reiste til Kjøbenhavn med det færdige stykke i
kufferten: «jeg vilde blive digter». — I Kjøbenhavn sprang hans
geni ud i fuld blomst; det vældede ud af ham. Den kreds
af intelligente mænd, han færdedes blandt, var ganske
betaget af hans indfalds uudtømmelige overflod, hans
originale meninger, hans fortællertalent og hans
vidunderlige evne til at omgjøre alt til poesi. Han øste
ud af sin sjæls rigdom, m.en samtidig modtog han ogsaa
meget, tog dybe og grundlæggende indtryk af den danske
romantik, fik sit medfødte lyse livssyn styrket gjennem
Grundtvig og sin psykologiske sans uddybet ved studium
af Søren Kierkegaard. — Da B. høsten 1857 kom tilbage
til Kra., satte han sit navn paa «Illustreret folkeblad»,
som han tidligere havde redigeret anonymt, og begyndte
i sit blad straks trykningen af «Synnøve Solbakken». —
Vinteren samme aar overtog han efter Ibsen ledelsen
af den nationale scene i Bergen, hvor han blev i henved
to aar og ikke lod sig nøie med at være en glimrende
sceneinstruktør; han instruerede ogsaa de bergenske
borgere paa andre omraader, dels som redaktør af
«Bergensposten», dels som folketaler, og det lykkedes
virkelig den 26-aarige digter til spidsborgernes usigelige
forargelse at blive den, som bestemte de bergenske
stortingsvalg i det vigtige aar 1859. Efter denne bedrift
reiste han tilbage til Kra., hvor han fortsatte sin politiske
kampagne som medredaktør i «Aftenbladet» og slog vældige
slag i statholderstriden; hvilke følelser det var, som
laa paa bunden af hans politiske kamp, ser vi klarest i
hans geniale fædrelandssang («Ja vi elsker»), som brast
ud af ham i dette kampaar. — Men hans fædrelandskjærlighed
hindrede dog ikke, at han gik omkring med længsler
efter videre horisonter, og i 1860 fik han endelig
tilfredsstillet den higen «over de høie fjelde», som han
havde sunget saa vakkert om i «Arne» (Bergen 1858).
Efter at have udsendt «Smaastykker», hvoriblandt «En
glad gut», drog han i 1860 med reisestipendium over
Kjøbenhavn til Italien. Her opholdt han sig noget over
et aar, fordybet i studier af italiensk kunst og historie,
indtil han vaaren 1862 drog nordover; endnu et aar
blev han hjemmefra, i Frankrige og Tyskland, sugende
i sig en rigdom af indtryk og kundskab, og først vaaren
1863 satte han foden paa hjemlig grund efter tre aars
udlændighed. Tre rige aar, ikke blot gjennem det, han
havde modtaget, men ogsaa gjennem det, han havde
frembragt; i dem falder «Kong Sverre», den vældige
trilogi «Sigurd Slembe» og det straalende «Maria Stuart
i Skotland». — Kort tid efter B.s hjemkomst indtraf de


[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>