Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1009-1010 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bismarckbrunt ... - Ordbøgerne: C - chalut ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Admiralitetsøerne. Nogle af de mindre øer er koraløer,
men de større er bjergfulde med fjelde af over 1200 m.s
høide (paa Ny-Pommern). Floraen og faunaen ligner
Ny-Guineas og Australiens, saaledes findes der
kænguruer og kasuarer. Store urskoge dækker det meste af
øerne. Indbyggerne, hvis tal anslaaes til omtr. 200000,
er papuer (som paa Ny-Guinea); de er fiendtligsindede
overfor europæerne og er endnu delvis menneskeædere.
I 1904 fandtes der 320 hvide paa øerne, deraf 203 tyskere.
Udførselen bestaar af kopra, bomuld, kaffe, trepang
o. s. v. til et beløb (i 1903) af henimod 900000 kr.,
medens der samtidig indførtes for henimod 2 mill. kr.
Dampskibsfart med Sydney, Hongkong, Singapore. —
Opdaget 1616 af Le Maire og Schouten. Tyskerne
begyndte fra 1872 af at nedsætte sig paa øerne, som blev
overtaget af det tyske Ny-Guineakompani i 1885, af
det Tyske rige i 1899.

Bismarckbrunt (vesuvin, manchesterbrunt), et brunt
azofarvestof, der faaes ved indvirkning af salpetersyrling
paa saltsurt metafenylendiamin. Dets dannelse benyttes
ogsaa som reaktion for salpetersyrling i vand. 1/100000 pct.
salpetersyrling er nok til at give en tydelig farve ved
tilsætning af en opløsning af metafenylendiamin i svovlsyre.

Bismer, vegt, som ved veiningen holdes i haanden,
og hvortil kun benyttes ét lod. Den almindelige b. er
en to-armet vegtstang med fast ophængningspunkt; loddet
forskyves paa den ene arm, indtil der er ligevegt. —

Bismervegt.

Paa den saakaldte nordiske b., som fra gml. tid bruges
i Skandinavien, Skotland og paa Orknøerne, er loddets
plads fast, og ophængningspunktet forskyves, indtil
der er ligevegt.

Bismerpund, ældre handelsvegt i Norge og Danmark,
= 12 pund (s. d.).

Bisn (n.), vidunder. Egentlig «varsel» (sml. oldn. bysna,
varsle), idet vidunderlige tildragelser opfattedes som
varsler om noget fremtidigt.

Bisol el. bimaane opstaar, hvor sol- eller maaneringe
(s. d.) rører eller skjærer hinanden, og sees over og
under, tilhøire og tilvenstre for solen eller maanen, naar
disses lys brydes af de i luften svævende fine iskrystaller.
De første ligner solen, de sidste er regnbuefarvede.

Bison, oksestegt med hvælvet pande, korte horn
og svær forkrop, rødbrunt, kruset, tæt haarlag; langt,
hængende skjeg fra hagen helt til forbenene. To
nulevende, meget nær beslegtede arter. —

1. Den europæiske b. (bos bison). I oldtiden og
middelalderen alm. i skogene i hele Mellemeuropa;
enkelte levninger fundet i danske myrer. Nu findes den kun i
Kaukasus (vild) og i tsarens private jagtdistrikt i Polen,
hvor der antagelig lever henimod 1000 stk. —

2. Den amerikanske b. (bos americanus, amerikanernes
«buffalo»), steppedyr; har holdt til paa Nordamerikas
vidtstrakte prærier. Før 1869 var der millioner af dem, men
efterat den første pacifikbane («Union pacific railway)) og
senere mange andre linjer var blevet aabnet, begyndte
en sterk rovjagt paa dyrene, som nedskjødes i tusenvis
fra waggonerne. Nu efter knapt 40 aars forløb er der
1000 dyr i live. — Baade den europæiske b. og den
amerikanske b. giver med tamkvæg et frugtbart afkom;
men bastarderne er økonomisk seet værdiløse. —
Rimeligvis vil b. snart dø helt ud, da de fredede dyr viser
tydelige degenerationstegn og navnlig mangel paa lyst
og evne til at formere sig, muligvis som følge af den
nødtvungne indavls svækkende virkninger.

Bispedømme (diøcese. stift), er det omraade, som en
biskop styrer. I den ældste kirke havde som regel hver
menighed sin egen biskop. Efterhaanden blev det
almindeligt, at menigheder paa landet blev styrede af
presbytere under den nærmeste biskops overhøihed. Herved
lagdes grunden til den senere stiftsinddeling, som
overalt gjennemførtes som led i kirkens organisation. I den
romerske kirke træffer paven bestemmelse med hensyn
til nye b.s oprettelse eller omordning af de bestaaende,
idet dog statens medvirken som regel udkræves. Norge
har seks b.: Kristiania, Hamar (ved reformationen slaaet
sammen med Oslo, gjenoprettet 1864), Kristiansand (der
fra 1682 traadte istedetfor Stavanger), Bergen, Trondhjem
og Tromsø (oprettet 1803). I 1152, da den norske
kirke blev ophøiet til egen kirkeprovins under
erkebiskopen i Nidaros, omfattede denne 11 b., hvoraf 5 i
selve Norge og 2 paa Island: Nidaros, Bergen, Stavanger,
Oslo, Hamar, Færøerne, Skaalholt og Hole (paa Island),
Grønland, Orknøerne med Hjaltland, Suderøerne med
Man. Den danske kirke har 8 b.: Sjælland, Fyen,
Lolland-Falster (oprettet 1803), Aalborg, Viborg, Aarhus,
Ribe og Island. Sverige har 12 b.: Upsala (som er
erkebispens sæde), Lund, Göteborg, Linkøping, Skara,
Strängnäs, Västerås, Vexiö, Kalmar, Hernösand og Visby.
1 jan. 1904 blev det nordlige Norrland et eget stift med
bispesæde i Luleå; samtidig blev det besluttet, at Kalmar
og Vexiö ved embedsvakance skulde forenes til ét stift.

Bispehue, bispering, bispestav udgjør sammen
med brystkorset den romersk-katolske biskops embedstegn,
som overrækkes ham ved hans indvielse; benyttes
vanligvis ikke i de protestantiske og reformerte kirker, dog
anvendes f. eks. i den norske kirke brystkorset som
værdighedstegn for biskopen. B. (græ. mitra) oprindelig
en efterligning af den jødiske yppersteprests
hovedbedækning, er eiendommelig ved de to, foran og bag,
opløbende horn. Bisperingen bæres paa høire haands
pegefinger, symboliserer trolovelsen med kirken. Bispestaven
(krumstav), vanligvis af ædelt metal, øverst krumbøiet som
en hyrdestav, er symbol paa biskopens hyrdevirksomhed.

Bissagos-øerne (port, Ilhas dos B.), Vest-Afrika, en
gruppe af ca. 30 øer i port. Guinea udenfor Rio de Geba’s
æstuarium. B. er lave, ikke vulkanske og for det meste
smaa (den største Ilha de Orango). Hovedstad Bolama.

Bissau (Bissao), Vest-Afrika, fort og hovedstad i port.
Guinea, paa høire (nordl.) bred af Rio de Geba’s æstuarium.

Bisschop, Christoffel (1828—), holl. genremaler;
uddannet i Delft og Paris. Han maler væsentlig

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>