Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 999-1000 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birkedal ... - Ordbøgerne: C - cédrie ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Birket, forbindelsesformen af det arab. birka, indsjø,
f. eks. B. Marint, indsjøen Marint (det gl. Mareotis s. f.
Alexandria).

Birket Karun (Karunsjøen), Mellem-Ægypten, saltsjø
i Fajum-depressionen (- 45 m.), 37 km. v. f. Nilen, 60 km.
s. f. Giseh. Staar ved Bahr Jussuf i forbindelse med Nilen.
B. er den sidste rest af den gammel-ægyptiske Møris-sjø.

Birma (eng. Burma), prov. af det britisk-indiske
keiserrige, 686000 km.² med 10 1/2 mill. indb. (15 pr.
km.²). B. omfatter den vestlige del af Bagindien og
grænser i v. til den Bengalske bugt. Bengalen og Assam,
i n. til Tibet, i ø. til Kina, Laos og Siam og i s. til
Siam og Malakka. I naturlig henseende kan landet
deles i tre partier. I v. gaar der en hel del fjeldkjeder
i meridional retning, som grener sig ud fra Himalaja og
gaar sydover langs den Bengalske bugt. Længst i n.
heder disse fjelde Patkoifjeldene, længer i s. langs den
Bengalske bugt Arakanfjeldene. I midten af landet er
der et stort lavland gjennemstrømmet af Iravadi og
dens bielve samt elven Sittang. Iravadi falder ud i
Martabanbugten og danner ved sit udløb et vældigt delta,
som før var myret og bevokset med urskog og junglekrat,
men som nu er opdyrket. I den østlige del af landet er
der lignende meridionale fjeldkjeder som i den vestlige,
og gjennem en stor dal løber her elven Saluen parallel
med Iravadi. —

Birmaner.

Klimaet er tropisk, den varmeste maaned er april (29°),
den koldeste januar (22—23°). Regnmængden er stor og
falder om sommeren. Ude ved kysten er baade varmen og
regnmængden størst, og her er klimaet meget usundt for
europæerne. Landet har en yppig plantevekst og store
urskoge. De alm. trær er dipterocarpus-, ficus- og
magnolia-arter, teaktræ og palmer. Dyreverdenen er tropisk. Af
pattedyr findes aber, tigere, elefanter, oksearter o. fl., og der
er en vrimmel af fugle, krybdyr (giftslanger, aligatorer)
og insekter. Den vigtigste næringsvei er akerbrug; af
korn dyrkes ris først og fremst, dernæst hvede og mais,
andre kulturplanter er sukkerrør, te, tobak og bomuld.
Kvægavlen spiller liden rolle. Landet er rigt paa
metaller og mineraler: guld, sølv, jern, bly og kobber,
stenkul, marmor og ædelstene; men disse rigdomme
udnyttes lidet. Større betydning har produktionen af
petroleum. Engelskmændene har bygget rismøller, sagbrug
og skibsverfter. Handelen i det indre formidles ved de
mange seilbare elve. I den senere tid er der ogsaa
bygget en del jernbaner, saaledes fører en linje fra
Bangun over Mandalay lige til det nordligste af landet,
og jernbanenettet udvides stadig (nu ca. 1600 km.). Til
udlandet udføres ris, teaktræ, bomuld, kautschuk o. m.,
i aaret 1904 til en værdi af 150 mill. kr.; samtidig
indførtes der varer for ca. 100 mill. kr. Der er ingen
direkte handelsomsætning med Norge. Den største
sjøhandelsby er Rangun i Iravadis delta, hvor der er norsk
konsulat; andre handelsbyer er Akyab, Bassein og
Moulmein, alle med norske vicekonsulater. I skibsfarten
paa B. har Norge den tredje plads (efter England og
Tyskland). I 1904 ankom til B. 1138 skibe, drægtighed
2129830 tons, deraf var 92 skibe, drægtighed 101983
tons, norske. Befolkningen, som kaldes birmanere,
er fremgaaet ved en blanding af kinesere, malaiere, hinduer
o. fl. Foruden de eg. birmanere findes andre folkeslag,
karener, katsjiner, sjanfolk etc. Birmanerne er velvoksne
og livlige folk, men de staar tilbage for kineserne og
hinduerne i arbeidsdygtighed. De roses for sin
gjestfrihed, omgjængelighed og høflighed, men beskyldes for
at være løgnagtige og upaalidelige. De bor i huse af
bambus og træ, spiser ris, frugt og fisk, drikker vand
og klæder sig som regel yderst enkelt. De fleste mænd
har bare én kone, dog er flerkoneri tilladt; kvindens
stilling er forholdsvis gunstig. Folket er delt i 7 strengt
adskilte klasser. Sproget er et enstavelsessprog, og de
grammatiske forhold udtrykkes ved ordstillingen. Man
regner 90 pct. buddhister, resten er muhammedanere,
hinduere, kristne (150000) og dyretilbedere. De
buddhistiske prester har stor indflydelse. De bor som munke
i klostre og lever dels af klostergodserne, dels af at tigge.
I klostrene lærer de fleste gutter at læse og skrive.
Foruden disse klosterskoler findes der endel skoler
oprettet af den eng. regjering og de forskjellige
missionsselskaber. — B. udgjør en del af keiserdømmet Indien
og styres af en «lieutenant governor» og et raad paa 9
medlemmer; siden 1900 har landet sin egen overdomstol.
Landet har gjort store fremskridt i den senere tid, og
dets finanser er udmerkede. —

Det deles politisk i tre hoveddele:

1. Nedre B. (Lower Burma), som omfatter
kystlandskaberne Arakan, Tenasserim, Pegu etc.,
tilsammen ca. 220000 km.² med ca. 5370000 indb. (1901),

2. Øvre B. (Upper Burma), den mellemste og nordligste
del af Iravadis dal, 318 000 km.² med 3850000 indb.’, og

3. Sjanstaterne i øst, 148 000 km.² med ca. 1600000
indb. —

Historie. Birmanerne skal være indvandret
dels fra nord (Indien), dels fra syd langs elvene. Alt
tidlig skal der have været et stort rige i Øvre B. med
byen Pagan (ved elven Chindvins munding i Iravadi)
til hovedstad. Denne by skal være blevet ødelagt af
kineserne ca. aar 500 e. Kr., og i lang tid fremover var
der stadige kampe mellem B. og Kina. I det 16 aarh.
kom Øvre B., som da havde byen Ava (s. d.) til
hovedstad, under riget Pegu (ved Iravadis munding), men
ca. 1750 rev det sig løs og erobrede lidt efter lidt
kystlandskaberne Pegu, Tenasserim og Arakan. Snart opkom
der grænsestridigheder mellem B. og England. I første
og anden birmanske krig 1826 og 1852 erobrede England
kystprovinserne, og det birmanske rige kom bare til at
bestaa af Øvre B. med byen Mandalay (ved Iravadi) til
hovedstad. I B. var der stadig uroligheder, og kongerne
undertrykte folket. Den sidste konge, Thibau (Theva),
var en grusom tyran, og da han søgte tilnærmelse til
Frankrige og lagde vanskeligheder iveien for engelsk
handel, lod England i den tredje birmanske krig sine
tropper rykke ind i Mandalay, og 1 jan. 1886 blev landet
inddraget under britisk Indien.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>