Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bibliotekar ... - Ordbøgerne: C - Canicule ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I de skandinaviske lande har man «Folkbiblioteksbladet»,
red. af Hirsch (Sthm. 1903 ff.), «For folke- og
skolebogsamlinger», red. af Fischer og Rolfsen (Kra. 1907) o. fl.
Bibliotek for de tusen hjem, n. forlagsforetagende,
stiftet 1887 af Joh. Sørensen. Ophørte 1898 efter at
have udsendt noget over 100 bd.
Bibæger kaldes udenfor bægeret staaende blade, som
har lighed med bægerets, men iøvrigt kan have forskjellig
morfologisk værdi (f. eks. hos katost, mure).
Bic Harbour [bik haə’bə], havneplads i brit.
Nordamerika ved St. Lawrence River, provins Quebec.
600 indb. Postkontor, telegrafstation.
Biceps (lat ), «tvehovedet».
1. Tilnavn til guden Janus, s. d.
2. I anatomien en betegnelse for en muskel med to hoveder.
Saadanne findes paa overarmen og laaret (se Menneskets anatomi).
Bicètre [bisætrə], by i Frankrige, depart. Seine, 1 km.
s. f. Paris, 5500 indb. Stor sindssygeanstalt og
fattighus med ialt 3000 senge; før et ridderslot, dernæst hjem
for invalider, indtil 1837 tillige fængsel for dødsdømte
forbrydere (rædselscener sept. 1792). I B. er ogsaa skoler
for abnorme.
Bichat [biša’], Marie Francois Xavier (1771 —1802),
fr. læge, særlig berømt ved sine studier over de
forskjellige vævs histologiske bygning. Hans vigtigste
verker er «Anatomie générale» og «Recherches sur la
vie et la mort».
Bicornes, planteorden, hvortil bl. a. lyngfamilien og
vintergrønfamilien hører. Navnet b. refererer sig til to
hornlignende vedhæng paa støvknapperne hos et par af
familierne.
Bicycle [bai’sikel], se Cycler.
Bid, bidsel, rundt, oftest paa midten bevægeligt
jernstykke, som lægges i hestens mund og tjener til at styre
dyret. B med tilhørende lædertøi kaldes hodelag.
Bidassoa (Vidassoa), elv i n. Spanien, provins Navarra,
udspringer paa sydsiden af Pyrenæerne og falder ud i
Biscayabugten, 72 km. Paa en strækning af 20 km.
danner den grænsen mellem Frankrige og Spanien og
over dens munding fører en jernbanebro. Paa
Fasanøen i B.s munding sluttedes den pyrenæiske fred 1659.
Biddeford [bi’dəfəd], by i de Forenede stater, staten
Maine, ved elven Saco, overfor byen Saco, 8 km. fra
havet, 16145 indb. Industri i bomuld og sagbrug, som
drives af det 15 m. høie vandfald i elven.
Biddle [bidl], John (1615—62), ofte kaldt
«unitarismens fader», f. i Wotton-under-Edge i Gloucestershire
i England. Hans angreb paa kirkens lære om den
Helligaands personlighed og treenigheden bevirkede, at han
gjentagne gange blev fængslet og straffet.
Bideford [bi’dəfəd], by i sydøstlige England,
Devonshire, ved elven Torridge (som munder i Barnstaple eller
Bideford Bay ved indgangen til Bristolkanalen); 8754
indb. Fabrikation af fajanse, læder, lærred; kulhandel.
I nærheden badestedet Westward Ho.
Bidenkap, Johan Lauritz (1828—92), n. læge. Fra
1867 til sin død stadsfysikus og tillige 1868—88 overlæge
og klinisk lærer ved rigshospitalets hudsygeafdeling i
Kristiania. Indlagde sig store fortjenester ved den
overlegne maade, hvorpaa han organiserede modarbeidelsen
af de smitsomme sygdomme i Kristiania. Som hudpatolog
fordømte B. kviksølvbehandling ved syfilis, men var
tildels en tilhænger af «syfilisationen» og «unitetslæren»
(jfr. under C. W. Boeck). B. var en fremragende
tegner; flere af ham udførte kunstneriske plancher af
hudens sygdomme opbevares endnu paa rigshospitalets
hudsygeafdeling. I det offentlige liv indtog han en
fremskudt plads blandt sin tids «radikale».
Biddens, se Brøndsaks.
Bidevind. Naar et skib seiler saa nær op mod
vinden som muligt, uden at seilene skjevrer (staar levende,
d. e. blafrer) el. staar bak, siges det at seile b. Større
raaseilere kan under b.-seilads ikke komme nærmere
vindens retning en 6 kompasstreger, 67 1/2°, mindre
raaseilere dog 5—5 1/2, og sneiseilere og seilbaade indtil 4
streger. Se Baute og Bagbord.
Bidevindseilere (physaliæ), slegt af blæremaneternes
orden (s. d.). Luftsækken barnehovedstor, langstrakt og
pæreformet, udfylder hele centralkanalen; smukt farvet.
Alle enkeltdyr fæstet paa sækkens underside; dækskjæl
mangler, svømmeklokker ligesaa, hvorfor kolonierne driver
passivt om i havoverfladen. Fangtraadene kan blive mange
meter lange og er sterkt brændende. B. har hjemme i
varmere have (f. eks. Middelhavet).
Bidla (n., udt. bila, bele), beile, fri. Bidli, bidlegut,
frierens følgesvend.
Bidpai (Pidpai, Pilpai) nævnes af araberne som
forfatter af den berømte indiske fabelsamling «Pantshatantra»
(«de fem bøger»), som blev oversat til det persiske
pehlevisprog og derfra videre (af Ibn al-Muqaffa, i 8 aarh.)
til arabisk (hvorfra en oversættelse til tysk er foretaget
af nordmanden prof. C. A. Holmboe, Kra. 1832).
Bidsel, se Bid.
Bidsjapur, by i det sydlige Forindien, ca. 24000
indb. B. var i det 16—18 aarh. hovedstad i et af Jussuf
stiftet muhammedansk rige B. og skal have havt 1 mill.
indb. Fra denne tid er bevaret storartede ruiner,
deriblandt et af Jussuf bygget fort med 109 taarne, en moské,
et mausoleum o. m.; enkelte af ruinerne er restaureret. -
-B. er ogsaa navnet paa et distrikt, 14680 km.2 stort med
735000 indb.
Biebrich (B-Mosbach), by i Preussen, kreds Wiesbaden
(Nassau), ved Rhinen, 15048 indb. Kemisk industri,
jernstøberier. Vakkert slot med park fra 18 aarh.,
1744—1840 residens for hertugerne af Nassau,
fødested for den nuværende sv. dronning Sofia.
Biedermann, Friedrich Karl (1812—1901),
t. forfatter og politiker, professor i Leipzig, udgav
«Monatschrift für Litteratur und offentliches Leben» o. fl. a.
tidsskrifter og tog ivrig del i Sachsens politik. B. virkede
for smaastaternes tilslutning til Preussen; 1848 var han
medlem af parlamentet i Frankfurt, 1870 medlem af
den tyske rigsdag, hvor han tilhørte det nationalliberale
parti. Blandt hans verker merkes «Deutsche
Philosophie von Kant bis auf unsere Zeit».
Biedert, Philipp (1847—), læge i Worms, frugtbar
forfatter, særlig i emner vedrørende ernæringsfysiologi
og -terapi samt barnesygdomme.
Bièfve [bjæv], Édouard de (1809—82), belgisk
historiemaler. Hans hovedverk er «Den nederlandske
adels kompromis 1566» i raadhuset i Brüssel.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
