Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 935-936 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bete - Betelpalme - Betelpepper - Beteltygning - Beth - Bethania - Bethel - Bethesda (Jerusalem) - Bethesda (England) - Bethfage - Bethlehem - Bethlehem (U.S.A.) - Bethlehemiter ... - Ordbøgerne: B - bæst ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

høie sukkerpriser. B.s sukkergehalt var da kun 5—7 pct.,
men er nu efter lange tiders forædling af planten steget
til 18—20 pct. Sukker-b. dyrkes nu i mange former og
i stor maalestok i Mellem-Europa, i Danmark og det
sydl. Sverige. Dens dyrkning kan, ligesom ogsaa foder-b.s,
i Norge kun betegnes som forsøgsvis; de stiller begge
store krav til jordens beskaffenhed og bearbeidning samt
til sommervarmen. Foder-b. el. runkelroen (var.
campestris) dyrkes i jordbruget og giver et for melke-
og fededyr udmerket foder. Den i husholdningen anvendte
rød-b. (var. cruenta) har rødfarvet saft i rodens celler,
der bruges til farvning af uegte frugtsaft. Rød-b. dyrkes
i mange varieteter og langt mod nord, hos os som
havevekst, tildels ogsaa som prydplante. — B. lider af flere
sygdomme: «rodbrand» bevirkes af forskjellige
snyltesoppe (pythium, phoma, rhizoctonia) og bakterier,
ligesom rødderne ogsaa angribes af «skurv» samt af
beteaalen (heterodera schachtii), der ved at udsuge rødderne
bevirker misvekst og saakaldt «roetræthed» hos jorden.
Paa bladene optræder b.-rust (uromyces betæ),
b.-skimmel (peronospora schachtii) m. fl. snyltesoppe.

Betelpalme el. arekapalme (areca catechu) hører
hjemme paa Sundaøerne, men dyrkes tillige i hele Ostindien
i stor maalestok for frøenes skyld, de saakaldte areka- eller
betelnødder. B. er en indtil 17 m. høi palme med en krone af
meterlange, finnede, mørkegrønne blade i spidsen af den
høist 1/2 m. tykke stamme.

Betelpalme.

Grene og nød af betelpalme.

De tætblomstrede stande hænger ned mellem bladene og
faar senere orangerøde, énfrøede bær af størrelse som
et hønseeg; kjødet er trevlet og uspiseligt, derimod
bruges de haarde, marmorerede frø i hundredetusender
af centner aarlig til beteltygning (s. d.). —
Sammen med andre arter af slegten areca dyrkes b.
ogsaa som prydplante, men fordrer noget for høi
temperatur til at trives som stueplante.

Betelpepper (piper betle), en i de indo-malajiske
egne vildtvoksende og dyrket art af pepperfamilien.
Om dens anvendelse se næste artikel.

Beteltygning er et nydelsesmiddel, som i Ostindien
og omliggende egne anvendes ligesaa alm. som tobakken
hos os. Til b. benyttes frø af betelpalmen kateku og
læsket kalk, hvilke dele rulles ind i friske blade af
betelpepper. Den derved dannede lille pakke puttes saa
hel ind i munden. Alle de til b. nødvendige dele fører
en b.-tygger altid med sig. De ivrigste tyggere kan bruge
indtil 30 betelblade og 10 betelpalmefrø om dagen. H.
antages at være uskadelig, muligens ogsaa sund. Ved b.
faar man parfumeret aande, gule læber og sorte tænder.

Beth (hebr.; arab. bait). hus, plads; forekommer ikke
sjelden i stedsbetegnelser, f. eks. Bethel, gudshus,
Bethlehem, brødhus, Bethesda, naadeplads o. l.

Bethania.

1. Liden by paa østskraaningen af Oljebjerget, hvor
Lazarus og hans søstre Martha og Maria boede.
Fra B. foregik Jesu indtog i Jerusalem (Mark. 11).
Her boede farisæeren Simon den spedalske, i hvis hus
Jesus salvedes af synderinden (Matt. 26, 6), og herfra
fór Jesus til himmels (Luk. 24, 50). Det nuværende
El-Asarijeh, Lazarus’ by, er et fattigt, lidet sted,
hvor traditionen viser Lazarus’ hus og grav.

2. By nær ved Jordan i Peræa i Gads stamme, hvor
Johannes den døber lærte og døbte (Joh. 1, 28).

Bethel (rettere Bet e’l), «Guds hus», hed oprindelig
Lus, men blev kaldt B. af Jakob, da han her i drømme
saa himmelstigen (1 Mos. 28), gammel kanaanæisk by n.
f. Jerusalem ved veien til Sikem. I dommernes tid stod
arken en tid i B. Nævnes ikke i det nye testamente.
Nu en landsby Betin.

Bethesda, «naadens hus», dam ved Faareporten
i Jerusalem, hvis vand undertiden havde en lægende
kraft. Jesus helbredede her en syg (Joh. 5). Den var
omgivet af 5 buegange, der tjente til opholdssted for
de syge, som ventede paa helbredelse.

Bethesda, by i vestlige England, Carnavonshire
(Wales), ved elven Ogven, 5281 indb. (1901); skiferbrud.

Bethfage, «figenhus», by ved Oljebjerget (Matt. 21, 1),
paa veien fra Jerusalem til Bethania. Stedet for dens
beliggenhed kan nu ikke paavises.

Bethlehem, «brødhus», tidligere Efrata, «det frugtbare»,
by i Palæstina omtr. 10 km. s. f. Jerusalem.
Byen kaldes ogsaa B. Juda til adskillelse fra det andet
B. i Galilæa i Sebulons stamme. I nærheden vises det
sted, hvor Bakel døde og ligger begravet. I B. boede
Boas, der egtede Ruth, den er Davids fødeby og kaldes
derfor «Davids by» (Luk. 2, 4). Mikas profeti (5, 1)
opfyldtes ved Jesu fødsel i B. (Matt. 2, Luk. 2).
Konstantin den store lod bygge en (endnu bevaret) pragtfuld
basilika over den hule, som allerede i 2 aarh angaves
som fødestedet. Det nuværende Beit-Lachm har
omtr. 5000 indb., mest kristne, der dyrker olje og vin,
forfærdiger rosenkranse, krucifikser, krybber o. l. af træ,
perlemor o. s. v. og hovedsagelig lever af de besøgende.

Bethlehem, by i de Forenede stater, staten
Pennsylvanien, ved elven Lehigh, bielv til Delaware, 7293 indb.
Metalfabrikation, hernhuterkoloni (anlagt 1741) med
universitet, hernhutiske skoler og anstalter (teologisk seminar).

Bethlehemiter har været navnet paa tre romerskkatolske
ordener: en engelsk, som omtales i 1257 i Cambridge;
en ridderorden, stiftet 1459 af Pius II med den
opgave at stanse tyrkernes fremgang; og en spansk

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>