Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digte af Ingemann - Af Varners Vandringer - Varner til sin Elskede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Af Varners Vandringer.
Som en eenlig Lampe svagt det brænder,
Viftende i Nattens Mulm og Slud —
O! beskjærm den huld med dine Hænder!
Eller — sluk den ganske ud!
Kan du elske dette dunkle Øie?
Det har stundom smilet, ofte grædt;
Længe har det stirret mod det Høie
Og om en fortrolig Stjerne ledt.
Mange Stjerner saae det koldt nedblinke,
Ingen, som det kunde tale til
Ingen saae det sympathetisk vinke;
Derfor dæmped Graad dets Ild.
Kan du elske disse blege Kinder!
Glædens Rose blomstrer ei paa dem:
Kun hos dig jeg Glædens Blomst gjenfinder,
Eller hisset i et bedre Hjem;
See! jeg tabte den i Livets Bølge
Da jeg vaagned af min Morgendrøm:
Derfor maa den blege Yngling følge
Blomsten i den vikle Strøm.
Kan du elske dette .hede Hjerte —
Denne mørke Tale i mit Bryst,
Dette Barn, som luller i sin Smerte,
Dette Barn, som græder i sin Lyst?
Kan du elske, hvad jeg ei begriber,
Denne dybe Attraa i min Sjæl,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
