Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - XI. Sidste Leveaar og Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
• 452
Sidste Leveaar og Digtning.
Morgenkoncert. Han var kommen op; gik glad
omkring og trykkede de smaa Hænder.
En halvanden Time efter stillede vi. For
første Gang faldt Tvang og god Vilje sammen.
Provst Jens Paludan-Mitller, Digterens Broder og
Ingemanns særdeles Ven fra den Tid, han opholdt
sig som Adjunkt ved Skolen, havde skrevet en
Sang, som vi skulde afsynge til en Weysesk Melodi.
Ingemann, hans (over al den Stadå barnlig
henrykte) Hustru og et Par af deres Slægtninge lyttede
til fra den lille Terasse i den af vildtvoxende
Blomster og Bladplanter overgroede Have:
Der staar ei Hus ved Soro Sø.
hegnet af grønne Ranker,
hvorom tier Tale gik paa 0
og langs ad Bjærge og Banker.
Hver Sommer klar sig om det slaar
Skygger af hoje Linde,
mens Aftenstjærnens Hilsen naar
dets ædle Herre derinde.
Bag Løvet har dets brudte Tag
spejdende tit vi funden
og mødt Dig selv fra Dag til Dag
paa Vandring ude i Lunden.
Vor Morgen- og vor Aftenbon
lagde Du os paa Tunge;
og altid glad i Skoven grøn
til Fest Du gik med de Unge.
Dig ejer vei det ganske Nord.
nævner dit Navn med Ære,
hos os Du bygger dog og bor.
Soraner vilde Du være.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
